Denne faldt ned i min bibliotekspose ved et tilfælde. Cecelia Ahern er ellers mest kendt for sine chick-lit bøger, og det er ikke lige min genre.
Men denne havde noget ved bagsideteksten, som jeg ikke kunne stå for.
Den handler om den kun 17-årige Tamara, hvis far begår selvmord, og overlader det til mor og datter at rydde op i den økonomiske ruin, der er overladt dem.
De flytter ud til en onkel og tante i en lille landsby, og livet er nu helt anderledes for den forkælede overklassepige. Da hun en dag besøger den lokale bogbus og en bog springer ind i hendes arme (se! Det sker rent faktisk! :-)). Den forandrer alting og pludselig afsløres en del hemmeligheder om fortiden.
Så har jeg vist ikke sagt for meget. :-)
Det er en god bog, med et letlæst sprog, og et drive, der gjorde at jeg læste den på meget kort tid. Ok, den får ikke verdnerne til at synke i grus, eller trækker tæppet væk under ens fødder, men der er alligevel en god morale, som vi alle kan bruge i det daglige, hvis bare vi er bevidste om den.
Den kan anbefales.
Næste bogprojekt: Jane Austen - Emma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar