fredag den 4. november 2011

Tid til linedans - Reinhard Klahn

Reinhard Klahn er en af mine forfattervenner, og én som jeg har kendt i mange år efterhånden. Lige siden vi begge to debuterede på forlaget Branner & Korch med hver vores ungdomsbog.

Tid til Linedans har faktisk også efterhånden nogle år på bagen, men jeg har ikke fået læst den før nu.

Først og fremmest skal jeg selvfølgelig lige slå et slag for den flotte forside, som min søster Tamara Lara har lavet. Naturligvis er jeg forudindtaget, men den er faktisk ret rammende for bogen.

Den unge Sarah, der netop er ved at blive teenager, oplever på samme tid de første spirende forelskelser med de op og nedture det giver, samt en meget tung sorg, da hendes mormor bliver alvorligt syg.

Yrk, kan I huske hvor besværlige den spirende teenagetid var? At være forelsket så man fløj under skyerne, og så ramlede pladask ned på jorden når ens livs udkårne smilede til en anden? Nøj, hvor er jeg glad for ikke at være der mere. :-)

Reinhard Klahn formår at beskrive teenagelivets kvaler og glæder med smil og underfundighed, og samtidig er der også en strejf af sørgmodighed over bogen.

Han klarede det også rigtig godt med Tanja på hjernen, som hans debutbog hed, så han kan noget i den genre!

Men jeg har hørt "rygter" om at Reinhard er i gang med noget helt helt andet, og det glæder jeg mig faktisk også til at læse. :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar