Om krimien - PD James

Efter den barske og følelsesladede omgang med Teddy Vorks Diget, var det egentlig rart at have noget let tilgængeligt.

PD James har her begået en lille gennemgang af kriminallitteraturens historie, især den engelske. Ingen kan vel være i tvivl om at hun selv er mester på feltet, og hun har jo udgivet utallige kriminalromaner i gennem tiden.
Jeg har selv læst et par af dem, og der er ingen tvivl om at hun kan sit håndværk.

I denne bog skildrer hun ikke kun sin egen kærlighed til genren, hun fortæller om de største kriminalforfattere i det seneste århundrede, om genren generelt og giver et bud på hvorfor kriminalgenren fanger folk i den grad, som det gør.

Det her er en fin lille bog, og den giver i hvert fald anbefalinger til en masse andre krimier, man kunne læse, men for mit vedkommende vil den nok blive glemt, lige så snart jeg får den afleveret på biblioteket igen.

Hun skriver dog noget smukt, som alle forfattere kan nikke genkendende til:

Vores klode har altid været et farligt, voldeligt og mystisk habitat for menneskeheden, og vi er alle mestre i at skabe den glæde og trøst, i stort som i småt, nogle gange både farlig og destruktiv, som byder på en i hvert fald midlertidig flugt fra dagligdagens uundgåelige spændinger og usikkerhed.

Diget - Teddy Vork

Hold da op, denne var svær at kategorisere. Jeg havde puttet den ind under både thriller/horror, magisk realisme og historiske. Men jeg har nu valgt historiske, da den jo foregår i middelalderen, OG er baseret på danske sagn.

Nåh, i dag har jeg vendt sidste side i Teddy Vorks Diget, og sikke en roman! Den kommer til at sidde i mine tanker i lang tid fremover.

Diget handler om drengen Knud, der bor i marsken omkring Ribe i den danske middelalder. Diget, der beskytter bygden mod havet, kræver med mellemrum et offer for sin beskyttelse. Et menneskeoffer.
Der trækkes lod mellem fem drenge, og Knud er den uheldige - eller heldige, der vier sit liv til bygden - der skal begraves levende i diget.

Teddy Vork har her begået et mindre mesterværk i mine øjne. Ikke kun er romanen smukt skrevet og sproget er klart og utrolig stemningsgivende. Som fx denne vending, som jeg er helt tosset med: Da hele salen sov, rev en skygge sig fri af natten.
Smukt, ikke?

Men settingen ... Det er så utrolig svært at skrive en roman, hvor man ikke har nogen reel handling. Det eneste han har, er en drengs tanker og erindringer i sin indelukkede grav. Der er ikke meget at gøre med, og det har utrolig mange begrænsninger.
Derfor er det også desto flottere at han har begået en roman, som man bliver betaget af i den grad. Den er barsk, den er vedkommende, den går under huden på én og er dybt rystende på mange måder.

Jeg vil ikke afsløre mere her, men vil bare give den mine varmeste anbefalinger. Læs den!

Udsnit:
"Åh, Gud, vil du ikke nok hjælpe." Knud foldede hænderne. "Vil du ikke nok."
"Din Gud findes ikke her, knægt. Her hersker De Døde og Gammen," sagde det nærmeste skelet. Et af dets ribben var ved at falde af. Det hang og dinglede, så det klikkede mod de andre knogler hver gang skelettet tog et skridt.
Knud ville rejse sig og løbe ... men der var ingen steder at flygte hen.

Skynd Dem, kom og se! - Lotta Lundberg

Hmmm ... egentlig kunne jeg godt lide denne bog, men ...

Skynd Dem, kom og se! handler om nogle dværge, der arbejder i Luna Park i USA. Den ene - Glauer - som også er deres leder, har dog store drømme. Han vil rejse til Europa og dér opføre skuespil, der er dem værdige. Ikke mere dværgkast eller andre fornedrende ting.
Til det skal han bruge penge og han indgår derfor en meget usympatisk aftale med en læge om at undersøge dværgene i Lilleputia.
Det er især dværgkvinden Ka, det går ud over, og han tager hende med sig, da de endelig får penge nok til at rejse til Europa.
De lander i Tyskland i 1932, hvor det at være anderledes ikke ligefrem er en fordel, og jorden bliver da også ret varm under fødderne, og de flygter til Sverige, hvor de ender i et et nyt "Lilleputia".

Og her var det så at jeg lagde bogen fra mig. Ikke fordi den ikke er god, for den er spændende, og det er interessant at læse om deres skæbne, men den er bare ... kedelig.
Godt nok har jeg meget andet i hovedet for tiden, men jeg gad knap nok tage bogen op igen, og blev ved med at skele længselsfuldt efter andre bøger i bogreolen.

Jeg har givet mig selv et løfte om at hvis bøgerne ikke fanger mig, så skal de ikke læses færdige. Livet er for kort til kedelige bøger. :-)

Shakespeares Hemmelighed - Jennifer Lee Carrel

Kate Stanley er tidligere Harvard professor, men har lagt studierne om Shakespeare bag sig for at blive teaterinstruktør og opføre hans skuespil i stedet.
Til sin gamle mentors udtalte misbilligelse selvfølgelig, hvilket har skabt et større brud mellem dem.
En dag dukker Roz (mentoren) dog op på teatret i London og stikker Kate en lille æske. De skal tale sammen, men Roz dukker aldrig op til det aftalte møde.
I stedet bliver hun myrdet på en meget Shakespeariansk måde, og teatret i London bliver brændt ned.

Og så går det ellers slag i slag derudaf ... Mentoren Roz er ikke alene kommet på sporet af et original manuskript af Shakespeare, som alle troede var gået tabt. Og ikke nok med det, måske med det entydige bevis for hvem Shakespeare egentlig var.

Historien her er som en intelligent "Da Vinci" og alle de andre af den slags bøger, som er fulgt i kølvandet på den bølge. Jeg er ikke engang helt klar over hvad den subgenre kaldes ...

Forfatteren har researchen i orden. Nu er jeg ikke den store Shakespeare kender, men det lader til at forfatteren er temmelig velinformeret, måske endda i en grad, hvor det bliver for meget for den almindelige læser. Mindre information kunne måske have gjort det, men det er jo en klassiker.

Man får researchet sig til så meget vidunderlig information, og så skal man smide det halve af det væk igen.

Teknisk er bogen her gennemført. Forfølgeren er hele tiden i hælene på Kate Stanley og napper hende i hælene. Bidderne af den information der får hende videre bliver også strøet ud som små puslespil, som hun smukt samler sammen. Men omfanget af plottet og hvem der var Shakespeare bliver måske en lille smule for kompliceret, og som læser det måske ikke helt så væsentligt, om det lige er den ene eller den anden.
Jeg vil dog sige at jeg ikke lige havde set komme, hvem der stod bag forfølgelsen, så det er et plus. Men selve romanen er dog læseværdig og underholdende.

De syv dværge - et eventyrligt rod - Kasper Lapp

Jeg er blevet bedt om at anmelde denne bog, og da jeg hørte at det var en debutant fra Mellemgaard, må jeg tilstå at jeg sukkede.
Efterhånden er der røget nogle bøger fra Mellemgaard ned, og desværre har flere af dem været plaget af dårlig korektur og meget svingende kvalitet.

Derfor var jeg også positivt overrasket, da jeg fik denne bog i hånden. Den er blevet trykt i en lækker kvalitet, omslaget er blødt og "namsebart" og illustrationen luftig og passende.

Efterhånden som læsningen skred frem var jeg også glad for at opdage at der denne gang havde været en korrekturlæser til stede, enten det eller også har forfatteren været dygtigere end nogle af de andre bøger jeg har læst fra dem.

Bogen er først og fremmest rettet mod unge og barnlige sjæle, og det kan jeg vist godt regnes under. Der står da også på bagsiden at den er til Børn mellem 5 og 128 år.
5 år er måske i underkanten, for man skal have et godt kendskab til eventyr, før man kan forstå en parodi, men meningen er god nok.

Historien handler om de syv dværge, der lever deres stilfærdige liv efter at Snehvide er blevet gift med prinsen og er flyttet op på slottet.
En dag får de besøg af Merlyn, den store troldmand, der betror dem en meget vigtig opgave (lidt mod sin vilje). Der er kommet rod i eventyrene og det bliver deres opgave at få eventyrene tilbage på ret køl.
Selvfølgelig er der også en skurk, der narrer dværgene til at lave endnu mere rod end oprindeligt, for dværgene har en temmelig uheldig mani til at skabe problemer for sig selv.

Citat fra bogen:
"Hvad er et eventyr?"
Troldmanden stirrede på Pelle med et udtryk af overraskelse og vantro, som havde han spurgt, hvad et hus var, eller en stol, eller måske en hånd." "Spørger du, hvad et eventyr er?" Det var egentlig et mindst ligeså dumt spørgsmål, for det var jo det, Pelle lige havde gjort. "Dette er et eventyr." Merlyn pegede rundt.
Dværgene kiggede rundt og forsøgte at finde ud af, hvad han pegede på.
"I er midt i ét. Den spændende del er godt nok slut. Vi er ved '... og de levede lykkeligt til deres dages ende'-delen, som nok først og fremmest handler om Snehvide og prinsen."

Som sagt var mine forventninger ikke høje, men jeg blev virkelig positivt overrasket over denne bog. Historien glider godt af sted, den er nem at læse og blev også hurtigt slugt af undertegnede. Humoren virker måske sine steder en lille smule tilstræbt (lige som de noter, der var i starten af bogen, men som forfatteren åbenbart også selv glemte), men ikke langt inde i bogen virker det som om forfatteren finder sin egen stemme, og så bliver det meget mere naturligt humoristisk. Flowet bliver også bedre og man læser hele tiden videre for at se hvad dværgene nu rodes ind i.
Jeg læste den på under et døgn, og alene det er jo en anbefaling værd. :-)

Nu er det selvfølgelig nemt at sige, når jeg nu kan læse at der kommer en fortsættelse af denne bog, men jeg tror helt bestemt at vi kommer til at se mere til denne forfatter, da han forstår at formidle en god idé på en letlæst og flydende måde.

Når mørket falder på - Heksemesteren 3 - Margit Sandemo

Så fik jeg nedsvælget endnu et bind i Margit Sandemos serie Heksemesteren.

Tja, de er jo letlæste og hurtige at komme igennem. Hun kan noget med sproget, den gode Sandemo, og det er jo ikke uden grund at hun er Nordens mest læste forfatter.

Her i bind 3 (spoiler alert!) er Tiril, heksemesteren Morí, handelsmanden Erling og deres nyeste bekendtskab - en afdanket baronesse ved navn Catherine - på farten igen.
De har fulgt sporene på Tirils ophav gennem den jordemoder der forløste Tirils mor, og det viser sig at hun er af ganske fornem æt.
Sporet leder dem ud i ødemarken og ind i en dyb og mystisk skov, hvor Tirils forfader byggede en borg, som er hjemsøgt.
Her bliver Morís evner som heksemester virkelig sat på en prøve.

Det er også en bog om de kødelige lyster for Catherine, baronessen, er temmelig varmblodet og forsøger at få både Erling og Morí i kanen.
Ligeledes udvikler forholdet mellem Tiril og Morí sig også, og man sidder og hepper på at de snart får øjnene helt op for hinanden. :-)

Som sagt, så er bogen hurtig læst. Man er jo altid i godt selskab i Sandemos universer, men jeg fastholder nu stadig min oprindelige mening om at den ikke kan måle sig med Isfolket.
Jeg synes også at forfatteren forfalder til en masse genbrug fra nævnte serie, både karaktermæssigt, men også handlingsmæssigt.
Og så er der nogle uheldige forfatter bemærkninger der tydeligvis - i hvert fald for dem der både har læst Isfolket, men også hendes forfatterbiografi Livsglæde - skinner kraftigt igennem.

Men når det er sagt, så er det underholdning på et godt plan og let fordøjeligt også.

Om jeg bestiller 4'eren? Jeg ved det faktisk ikke endnu. Måske er jeg mere til at prøve hendes nyeste serie, der åbenbart binder de to serier sammen.

Lyset i dine øjne - Heksemesteren 2 - Margit Sandemo

Lyset i dine øjne er anden del i serien Heksemester af Margit Sandemo. Som jeg har nævnt tusinde gange før, så har jeg altid været meget fascineret af Sagaen om Isfolket, som jeg har læst pinligt mange gange.
Heksemesteren derimod ... Naaah ...

Den unge Tiril er undsluppet sine forfølgere ved at overvintre på et ugæstfrit skær sammen med en gammel eneboerske, der dog tjener til det daglige brød på en temmelig usympatisk og ulovlig måde. Det kommer selvfølgelig for en dag, og unge Tiril vender tilbage til Bergen, hvor hun nu må se sig på flugt - ikke bare fra de mystiske to mænd, der stræber hende efter livet - men også fra fogeden. Hun er skyldig i meddelagtighed.
Hun får hjælp af Erling, den unge, rige og attraktive mand, der egentlig var hendes nu døde søsters tilkommende, og hun rejser straks til Island, fordi hun i et telepatisk drømmesyn har modtaget budskab om at Morí er i fare.
Da de begge vender tilbage til Norge, går de i gang med at opspore hendes familieforhold, for at finde ud af hvem, der vil myrde hende.

Og så har jeg vist allerede røbet alt for meget.

Jeg var sådan set ved at lægge den fra mig. Jeg synes stadig ikke at den når Isfolket til sokkeholderne. Den er god, ingen tvivl derom. Men når man først har læst ovennævnte, så kan man se at der er en del genbrugsscener, karakterne er de samme og også forfatterens egne tanker, der skinner igennem.

Men da jeg så nåede til slutningen af bogen kom der alligevel en drejning, der gjorde at jeg bare måtte læse videre. Bog nr. 3 havde jeg jo i forvejen bestilt på biblioteket, så den lå derhjemme, og så kunne jeg jo bare gå i gang.

For dem der ikke har læst Isfolket kan den dog være ret god. Der er heksemestre, undertrykt erotik, grænseflader mellem levende og døde og forfatteren fører os da også stilsikkert, men næsten mekanisk igennem.

Nu læser jeg så 3'eren, og så må vi se om jeg får bestilt 4'eren.