søndag den 2. oktober 2016

Calendar Girl #1 - Januar - Audrey Carlan

Efter at have lyttet til Monster af Patrick Ness, havde jeg virkelig behov for noget jeg ikke skulle tænke over!
Noget, hvor jeg vidste at jeg ikke blev udfordret eller tvunget ud i at tage stilling til etiske dilemmaer.

Såå ... jeg kastede mig faktisk over en erotisk bog. Jeg nåede aldrig Fifty Shades bølgen og det eneste jeg har læst i den genre var faktisk en novelle, jeg skulle anmelde, der handlede om Yeti sex.
Den var i øvrigt underholdende. :-)

Nåhmen ... Calendar Girl har jeg set mange omtale og anmelde, så jeg tænkte at jeg ville give den en chance. Det er en ganske let sag på kun 3 timer og 48 minutter (eller 168 sider, hvis den læses som bog), og ... ja, der var godt nok ikke meget fylde i den. ;-)

Den handler om pigen Mia Saunders, datter af en Las Vegas dansepige og en fordrukken spillefugl af en far. Moren forlod dem for længe siden, og da faren ikke er meget bevendt, er det Mia, der har det overordnede ansvar overfor lillesøsteren også.
Men faren roder sig ud i en voldsom spillegæld, som Mia på finde penge til, og den eneste måde det kan lade sig gøre på, er at blive escort pige i mosterens bureau.

Det er selvfølgelig frivilligt hvorvidt hun vil have sex, meeeen ... jeg kan godt lure hvor det bærer henad. ;-)

Altså ... jeg ved faktisk ikke hvordan dælen man rater sådan en bog her? Er det efter hvor meget den fanger, hvor meget den "virker", dens velskrevenhed?

Sådan set udefra, så ville man normalt jo nok rulle så hårdt med øjnene at man kunne se indersiden af hjerneskallen. Myten om den lykkelige luder? Er det moralen her? Er det noget at opfordre folk til?
Jeg har i hvert fald set folk på Goodreads (uden at tjekke, vil jeg gå ud fra at det er amerikanere) netop pointere den pointe. Og jeg kan godt se det. Men jeg kan virkelig ikke hidse mig op over det.

Taler vi om troværdigheden i litteraturen? Pigen, der ellers lovede sig selv at hun i hvert fald ikke ville have sex med nogen af dem, havde kun tilbragt 5-6 timer sammen med fyr nr. 1, før hun mærkede hans påvirkning. (Ruller med øjnene igen)

Men Calendar Girl er lige nøjagtigt det den giver sig ud for at være. En samling erotiske historier, der ikke nødvendigvis skildrer sandheden eller maler et glansbillede af branchen.

Og når man så har været finlitterær og bashet det tilstrækkelig, så ja ... jeg skal da helt klart læse Februar også. ;-)

Jeg giver den 3 hjerter, fordi jeg kan altså ikke svinge mig op til mere. Heller ikke selv om jeg var rigtig godt underholdt.

Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider 168 i trykt form
Dansk lydbog - 3 timer og 48 minutter
Oplæst af Thea Boel Gjerum

Omtale:
Ny måned - ny by - ny mand Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid. I JANUAR går turen til Los Angeles. Her har Mias første klient, den charmerende surfer og manuskriptforfatter Wes Channing, brug for en date til en række events i Hollywood. Mia og Wes bliver straks gode venner og oplever en seksuel kemi, der får jorden til at ryste under dem. Men selvfølgelig skal de ikke forelske sig i hinanden, for kærlighed er ikke en del af kontrakten - og Mia har en mission, der skal fuldføres. CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, der alle er opkaldt efter årets måneder. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Rejsen begynder her. AUDREY CARLAN er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier. Hendes serie om Mia Saunders har solgt over 2 millioner eksemplarer på rekordtid i USA alene og har ligget på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal.                                                                    


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar