lørdag den 8. oktober 2016

The Girls - Emma Cline

Jeg ved egentlig ikke hvorfor denne bog endte på min læseliste ud over at det var en pludselig indskydelse.

Forfatteren, der vist også er debutant, har netop været i Danmark, og jeg så at flere bogbloggere var inde for at møde hende og købe bogen.

Og forsiden er meget iøjenfaldende, og det var måske derfor - da jeg så den på ereolen.global - at jeg trykkede lån, og så var den der pludselig.

Det ville ellers ikke normalt være en bog, der ville falde mig naturligt, men nu er jeg glad for at jeg gjorde det.
Det er en stærk debut, og meget tankevækkende.

Den handler om den unge kvinde, Evie Boyd. Bogen foregår dels i hendes nutid (får vi mon nogensinde årstallet at kende her - eller har jeg bare misset det?) og i hendes ungdom i 1969. 
Her er hun 14 år gammel og står på tærsklen til en ny epoke af sit liv. Når sommeren er slut skal hun forlade sit hjem for at starte på en kostskole. Hendes mor og far er blevet skilt og nye mænd kommer på skift ind i det hjem, der tidligere var meget kernefamilieagtigt, til nu - hvor moren skal finde sig selv - er blevet præget af new age strømningerne. Og så sker der tillige det, at hun og hendes veninde igennem mange år, pludselig bliver uvenner.

Det er i dette punkt af Evies liv at hun får øje på Suzanne. En levende og karismatisk ung pige, som Evie fascineres af, endda forelsker sig i, men som tilhører en gruppe en mennesker, der har bosat sig på en faldefærdig ranch ude i ingenting.
Gruppens leder er Russell, som ikke holder sig for god til at pille ved selv meget unge piger, men det hele går op i sex, love and harmony OG en hulens masse hash og pot, som bliver røget i en lind strøm gennem hele bogen.

Bogen skulle være inspireret af Charles Manson mordene (som jeg i øvrigt ikke kender meget til - det er da en brist i min opdragelse), og man følger denne gruppe (nærmest kult), der ender med at begå nogle bestialske mord, alene fordi Russell beder dem om det.

Men den handler egentlig ikke så meget om mordene som det at være en ung pige, der gerne vil elskes og anerkendes. En ung pige, som flyder med strømmen og bliver suget væk fra det kendte, alene fordi hun ønsker at føle samhørighed.
Og det er virkelig fint beskrevet.

Jeg hørte den som engelsk lydbog, og de havde fundet en oplæser, der virkelig gjorde det godt. Hun havde virkelig fanget bogens stemme og tone, melankolsk, drømmende og meget 60'er agtig. Man kunne næsten høre ordene "Peace out" og "Make love not war" som underliggende baggrundsmusik.
Forfatterens sprog er også virkelig særpræget på den gode måde, og jeg var virkelig fanget af romanen.

Alligevel vil jeg nok ikke huske den i lang tid fremover, så jeg vil nøjes med at give den 4 ud af 6 stjerner. Fordi den overraskede mig og fordi jeg synes den beskriver hele "medløber" karakteristikken fantastisk godt. 

Jeg tror vi skal holde øje med denne forfatter.

Hvad siger de andre bogbloggere?
Flyv med mig har vist samme ambivalente forhold til den. At den er smuk og fængende, men at den også er let at glemme igen.
Trilogien var meget betaget af den og læste den på kun 2½ dag.

Forlag: Penguin Random House Audio Publishing Group
Sideantal i tryk: 355
Hørt som engelsk lydbog - 9 timer og 45 minutter
Oplæser: Cady McClain

Omtale: 
Northern California, during the violent end of the 1960s. At the start of summer, a lonely and thoughtful teenager, Evie Boyd, sees a group of girls in the park, and is immediately caught by their freedom, their careless dress, their dangerous aura of abandon. Soon, Evie is in thrall to Suzanne, a mesmerizing older girl, and is drawn into the circle of a soon-to-be infamous cult and the man who is its charismatic leader. Hidden in the hills, their sprawling ranch is eerie and run down, but to Evie, it is exotic, thrilling, charged—a place where she feels desperate to be accepted. As she spends more time away from her mother and the rhythms of her daily life, and as her obsession with Suzanne intensifies, Evie does not realize she is coming closer and closer to unthinkable violence.
Emma Cline's remarkable debut novel is gorgeously written and spellbinding, with razor-sharp precision and startling psychological insight. The Girls is a brilliant work of fiction.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes, jeg støder på den titel overalt! Tror da jeg skal give den et forsøg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var nok også derfor jeg impuls-lånte den fra ereolen.global. Og så er forsiden jo lidt speciel, og derfor skiller den sig ekstra meget ud.
      Det er en god læseoplevelse, men jeg er glad for at have læst den.

      Slet