torsdag den 29. september 2016

The Raven King - Raven Cycle #4 - Maggie Stiefvater

Maggie Stiefvater har en meget unik skrivestil. Den er poetisk og smuk. Dragende og flagrende. Kortfattet og fyldig. Alt sammen på samme tid.

Det gør så også at serien her varer i fire bøger, og jeg må nok indrømme at jeg ville ønsket at den var kogt ned til 3.
Jeg var vild med bind 1 og 3, mens bind 2 og bind 4 godt kunne have været meget mindre.

Men det er vist bare mig, jeg kan se at andre storelsker serien, og jeg kan sagtens forstå det. Det her er en anderledes serie og ikke rigtig sammenlignelig med noget andet jeg har læst indtil nu.

I bog nr. 4 samles alle de sidste tråde. Hvem er Blue egentlig, hvad er hendes afstamning, hvad skete der med Piper, og hvad er den ondskab, der lurer i Cabeswater (bær over med mig, hvis der er stavefejl, jeg hørte den som lydbog).

Lydbogen er faktisk også et helstøbt produkt, der er musik, komponeret af Maggie Stiefvater selv og oplæseren - på trods af en til tider lidt træls ru stemme - er god til at definere de forskellige personligheder, med hver deres stemme uden at det bliver for meget.
Nogle af replikkerne bliver sunget og det fungerer også rigtig godt.

I det hele taget synes jeg at det har været en læseværdig serie, og jeg er glad for at have læst den, selv om jeg nok ikke kommer til at læse den igen.

Jeg skal dog helt klart have læst den anden serie hun har skrevet, for hun kan noget specielt med sproget, som man sjældent ser.

Selv om jeg var ret begejstret, vil jeg kun give bog 4 ... 4 hjerter ud af 6. Der var flere gange hvor jeg overvejede at skippe fremefter, fordi jeg følte den stod i stampe.

Forlag: Scholastic Audio
Sider i bogform: 439
Engelsk lydbog 11 timer og 51 minutter

Omtale:
The fourth and final installment in the spellbinding series from the irrepressible, #1 New York Times bestselling author Maggie Stiefvater. All her life, Blue has been warned that she will cause her true love's death. She doesn't believe in true love and never thought this would be a problem, but as her life becomes caught up in the strange and sinister world of the Raven Boys, she's not so sure anymore. In a starred review for Blue Lily, Lily Blue, Kirkus Reviews declared: 'Expect this truly one-of-a-kind series to come to a thundering close.'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar