tirsdag den 23. april 2013

Værgeløs - Isfolket 19 - Margit Sandemo

Alle i Isfolket tror, at den onde forbandelse er hævet. Der er tilsyneladende ingen ramte i den nye generation.
Men Sølve opdager skjulte kræfter. Han beslutter at finde Tengel den Ondes hvilested sydpå, og beder sin intetanende far om at få alrunen med.
Alrunen, der virker, som om den venter på noget ...

Sølve slår sig ned i Wien, hvor ondskaben kommer mere og mere til udtryk. Hans øjne forandrer sig også, og går fra at være brune til at ende som svovlgule, hvilket betyder at han aldrig vil kunne vende hjem igen.
Han udser sig en lille rigmandsdatter, som han håber på vil arve en dag, og anmoder om hendes hånd. Forældrene afslår og Sølve bliver så optændt af had, at han sætter alt ind på at kalde hende til sig.
Det lykkedes, og bagefter aner pigen ikke, hvad hun skal stille op. Og da slet ikke, da hun opdager at hun er med barn.

Da barnet kommer, viser det sig at være et ramt barn. Med sine skarpe skuldre, sønderriver han moderen, og hendes nye ægtemand, kan med det samme se, hvor barnet kommer fra. De svovlgule øjne afslørede det. Han afleverer barnet hos Sølve, der regner med at slippe hurtigt af med det, men forregner sig. Alrunen, som kun har været død og kold i hans besiddelse, beskytter drengen med alle midler.


Dette er en af de bøger, der virkelig gør ondt helt ind i hjertekulen. Sølves behandling af lille Heike er hjerteskærende, og hans ondskab gør virkelig én ondt helt ind i sjælen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar