onsdag den 8. februar 2017

Black Beauty - Anna Sewell


A book you loved as a child ... hed udfordringen på PopSugars Reading Challenge, som jeg har valgt at følge i år.

Og hvad kan så være bedre end BLACK BEAUTY?
Jeg elskede den bog som barn! Jeg var medlem af Disneys Juniorklub, som hver måned sendte mig en bog. Det kunne være De Fem, Jan eller Kim bøger, eller det kunne være klassikere, forkortet til de unge læsere.
Det var faktisk en virkelig god idé, og jeg slugte dem.

Og det var skam også med nostalgi at jeg dykkede ned i denne fortælling om hesten Black Beauty. Den smukke sorte hingsteplag, som har så godt et temperament og som kommer fra et dejligt barndomshjem, for så at blive solgt videre og videre og videre.

Vi følger ham gennem mange ejere, der ikke alle behandler ham lige godt. Om hans liv som ridehest, kørehest og droschehest med de mange strabadser det nu betød.

Det er en sørgelig bog, og smuk, og den har så meget mening og morale, der kommer ind uden at blive for meget.
Black Beauty fortæller meget pragmatisk om de vilkår som heste i den tid levede under, og det er nok netop det, der gør den så utrolig.
Havde den været mere antropomorf og "sovset ind" i menneskelige følelser, havde den ikke fungeret så godt, som den gør.
For fungerer ... det gør den.
Det er nok også derfor at BLACK BEAUTY er en af historiens bedst sælgende bøger med mere end 50 millioner solgte kopier.

".... there is no religion without love, and people may talk as much as they like about their religion, but if it does not teach them to be good and kind to man and beast, it is all a sham...."

Det er en virkelig smuk bog og jeg er glad for at have genlæst den.


Forlag: Penguin UK
Sider i trykt form: 200 sider
Hørt som engelsk lydbog - 2 timer og 29 minutter - Oplæser: Martin Jarvis

Omtale: 
Anna Sewells Black Beauty, one of the best-loved childrens tales of all time, read by Martin Jarvis. Black Beauty is a handsome, sweet-tempered colt with a strong spirit. As a young colt he is free to gallop in the fresh green meadows with his beloved mother, Duchess, and their kind master. But when his owners are forced to sell him, Black Beauty goes from a life of comfort and kindness to one of hard labour and cruelty. Bravely he works as hard as he can, suffering at the hands of men who treat animals badly. But Black Beauty has an unbreakable spirit and will, and is determined to survive ...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar