tirsdag den 14. februar 2017

Carrie - Stephen King

Ikke at jeg har behov for en undskyldning for at læse Stephen King, men denne røg op i rækken af genlæsninger, da min Reading Challenge udfordrede mig i at læse en bog, med et navn som titel.

Og hvad er så bedre end at genlæse CARRIE, Stephen Kings debutroman, som stadig holdder. 
Især fordi Storytel nu har fået en hel masse Stephen King bøger ind, og som jeg glæder mig til at få læst.

CARRIE er historien om pigen Carrie White. Hun vokser op i et sygeligt strengt historisk hjem, hvor hendes mor tordner om fordømmelse og synd konstant.
I skolen er det ikke meget bedre, for her bliver Carrie mobbet så ens hjerte krymper sig. Det stakkels barn.

En dag i badet efter idræt, får hun sin første menstruation. Fantastisk religiøs som hendes mor er, har hun aldrig fortalt Carrie om menstruation som jo er kvindens straf for ugerningen i Paradis. Og stakkels Carrie tror hun skal dø, da hun opdager blodet der løber ned ad hendes ben.
Hendes klassekammerater opdager blodet (især fordi Carrie begynder at skrige) og begynder at bombardere hende med tamponer og hygiejnebind.
Det er den scene der starter både bog og film (fra 1976) op, og også den scene som Stephen King startede med at have i hovedet, da han begyndte at skrive bogen (jfr. On Writing og andre interviews).
Men Carries angst og fortvivlelse udløser noget andet, nemlig pigens latente telekinese.

En af pigerne - Sue Schnell - får dårlig samvittighed over det og beder sin kæreste - en af de mest populære på skolen - om at tage Carrie med til deres afslutningsbal. En anden af pigerne (Chris) er dog - som straf for brusebadsscenen - blevet forment adgang til ballet og beslutter sig for at tage hævn ved at hælde griseblod over Carrie, da hun bliver valgt som ballets dronning.
Dette udløser i den grad Carries telekinese og det ender med et blodbad hvor over 400 mennesker bliver dræbt.

Alle kender historien og derfor er jeg ikke gået så meget ind i det. Hvad jeg hellere vil tale om er at for det første er romanen bygget rigtigt godt op. Især med tanke på at det var en debutroman. Med krydsklip fra sagsakterne, Sue Schnells memoirer og Carries egne oplevelser bliver langsomt men sikkert bragt hen mod den fatale slutning.

Bogen er klassificeret som horror - det samme er filmen fra 1976 (den nye har jeg ikke set) - men jeg følte ikke horror eller angst, da jeg læste den. Allermest er det her nemlig historien om et mobbeoffer, der går grueligt galt. Den stakkels pige kammer over og har så "heldigvis" sin telekinese, som hun bruger til at reagere.
Det er en historie om menneskelig ondskab, som vi stadig ser den dag i dag - både i skolerne og på arbejdspladserne. Her ganske vist i sin mest udfarende form, men stadig ... det foregår stadig.
Faktisk tror jeg at de fleste mobbeofre gerne ville have bare en lille smule telekinesiske evner. ;-)



Forlag: Penguin Random House UK
Sider i trykt form: 228
Hørt som engelsk lydbog - 7 timer og 24 minutter  - Oplæser Sissy Spacek

Omtale: 
Stephen King's legendary debut, about a teenage outcast and the revenge she enacts on her classmates. Carrie White may have been unfashionable and unpopular, but she had a gift. Carrie could make things move by concentrating on them. A candle would fall. A door would lock. This was her power and her sin. Then, an act of kindness, as spontaneous as the vicious taunts of her classmates, offered Carrie a chance to be a normal and go to her senior prom. But another act, this time of ferocious cruelty, turned her gift into a weapon of horror and destruction that her classmates would never forget.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar