onsdag den 8. marts 2017

The Boy in the Striped Pyjamas - John Boyne

En bog, der deler vandene.

Det her er en af de bøger, som gør opmærksom på sig selv, og det ser ud som om man enten elsker eller hader den. I hvert fald hvis jeg skal vurdere ud fra stjernerne på Goodreads.
Det ser også ud som om at der er læsere der simpelthen mener at dem, der ikke storelsker denne bog på det nærmeste er Holocaust-fornægtere, men det er vel typisk amerikansk. ;-)

Bogen handler om den 9-årige Bruno, hvis far er en højt rangerende officer i Hitlers hær. Faren bliver sendt til Auschwitz for at lede koncentrationslejren der, og familien bliver revet op fra deres magelige liv i Berlin og placeret i en lille villa lige uden for lejren.
Bruno keder sig gudsjammerligt da der ingen er at lege med, og da han endelig finder sig en ven, er det en dreng på den anden side af hegnet. En jødisk dreng ved navn Schmul.
Og det går selvfølgelig galt.

Jeg har mange problemer med denne bog. 

For det første er den historisk ikke korrekt. Fx fortælles det at de befinder sig i Auschwitz, men det er rent faktisk Birkenau der bliver løseligt beskrevet. 
En anden ting er at Bruno bliver beskrevet uhyggeligt naiv, fx bliver han ved med at kalde stedet for "Out with" (hvilket kun fungerer på engelsk, så hvad de har gjort i oversættelserne ved jeg ikke), selv når han ser skiltet og igen og igen får at vide hvordan stedet rent faktisk kaldes.
Så er der det med at han konsekvent kalder Hitler "The Fury" i stedet for "Der Führer", og jeg kan godt se hvad forfatteren vil med det, men det holder ikke. Dette foregår i 1942 og alle klasseværelser og især kommandanters hjem havde et billede af Hitler.
Børnene blev indoktrineret fra de allerførste klasser, så at han i en alder af 9 ikke skulle vide hvem Hitler er, holder ikke.
Han kender heller ikke ordet "jøde". I 1942? Det tror jeg ikke på.
Selvfølgelig kan han ikke kende til hvad der foregår i koncentrationslejrene, det var der ingen der gjorde, men ordet jøde har han med garanti hørt før.
Der er så også nogle narrative hickups, hvor drengen påstår ikke at kende til ting, som så i flashbacks senere påviser at han rent faktisk viste det.

Til sidst på lydbogen er der et interview mellem forfatteren og forlæggeren, hvori der fortælles at der på bogen står at det er en fabel, og at man derfor har taget sig nogle historiske friheder.
Ja, jeg kan leve med at kommandantens hus er placeret i en forkert by, jeg kan også leve med at ingenmandslandet, som ellers omkransede lejrene ikke findes, så drengene kan tale sammen, men drengens naivitet er FOR irriterende.

I interviewet siges også at budskabet med bogen var at drengene skulle se hinanden som drenge, ikke som hhv. jøde og tysker.
Men det er i mine øjne forfejlet. Er der nogen der kan se forbi fordomme og etnicitet er det netop børn. De har ikke de forudindtagede holdninger som voksne har, og derfor synes jeg at bogen fejler i sin helhed.

Omvendt kan jeg også se de kvaliteter bogen trods alt har. Den er godt skrevet, og den kan give et godt grundlag for snak om anden verdenskrig og de grusomme ting der foregår, men det er så også det.

To stjerner herfra.

Bogen gav mig forresten også et hak mere på min Reading Challenge, og så funderer jeg lige lidt videre ovre på min nye forfatterblog.



Forlag: Random House UK
Sider i trykt form: 224
Hørt som engelsk lydbog - 4 timer og 55 minutter - Oplæser: Michael Maloney

Omtale:
The story of The Boy in the Striped Pyjamas is very difficult to describe. Usually we give some clues about the book on the cover, but in this case we think that would spoil the reading of the book. We think it is important that you start to read without knowing what it is about. If you do start to read this book, you will go on a journey with a nine-year-old boy called Bruno. (Though this isnt a book for nine-year-olds.) And sooner or later you will arrive with Bruno at a fence. We hope you never have to cross such a fence.

2 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig læst bogen, men filmen.... den er forfærdelig...! Forfærdelig trist! Jeg endte med at se den 2... TO... gange på en rejse, og det var simpelthen rent selvpineri.

    SvarSlet
    Svar
    1. To gange? Hvem rejste du dog med?? ;-)
      Jeg ved faktisk ikke om jeg vil se filmen. Tænker at den alene har til formål at være tårepersende, og så vil jeg egentlig hellere se Schindler's List.
      Men bogen har alligevel sat sine spor, for jeg tænker stadig på den.

      Slet