fredag den 31. marts 2017

Roses and rot - Kat Howard

Jeg var egentlig i gang med at høre "The Walking Dead - the Rise of the Governor" på Storytel, da min datter mente at hun skulle bruge mit abonnement til at høre Percy Jackson.
Hvad gør en klog, når ens Mofibo-abonnement ikke længere er aktivt? Man farer selvfølgelig ud på ereolen.global og finder en ny bog.

Den første der tiltalte mig - og det er nok fordi jeg er i zombie-mode for tiden - var "ROSES AND ROT" af Kat Howard. Jeg vidste egentlig ikke rigtig hvad den handlede om, men kunne lide titlen, så at hovedpersonen var forfatter og så var det sådan set nok for mig. ;-)


Historien handler om Imogene og Marin, et par søstre der er vokset op sammen med en virkelig dårlig mor. Og jeg mener virkelig ... ikke alene har hun undermineret deres selvtillid gennem deres opvækst, hun har også forsøgt at skabe splid imellem dem, forfordelt den ene af dem og endda mishandlet dem.
Hende har jeg det en anelse svært ved, må jeg indrømme. 
Jeg syntes moren var beskrevet meget ensidigt og karakterløst. Der kom aldrig nogen forklaring på hvorfor hun var sådan en modbydelig mor, og det var ren elendighed det hele. Det findes selvfølgelig, men det virkede ikke troværdigt på mig at der ikke var konfliktfølelser nævnt overhovedet. Og at moren slet ikke havde udvist noget som helst positivt gennem hele deres opvækst.

Søstrene er begge kommet ind på et prestigefyldt kunstner-refugium. Imogene som forfatter til eventyr og Marin som danser. Alle der har tilbragt tid på dette refugium bliver til noget stort, nogle endda virkelig store og succesfulde, og søstrene bor nu sammen for første gang siden Imogene sparede op til et kostskoleophold og forlod søsteren sammen med den forhadte mor. I mange år har de slet ikke været i kontakt, og nu er de ved at bygge broerne imellem sig.

Men det refugium, som næsten var for godt til at være sandt, viser sig at være netop dette. Succes kommer med en pris, og jeg vil ikke afsløre her hvad det er.

Jeg var egentlig godt underholdt under læsningen, men der var mange ting, der irriterede mig ved denne bog. Fx persongalleriet, der sagtens kunne have været udbygget mere, deres hus-kammerater og kærester er alt for ensidige.
Historien er meget malerisk og poetisk på en eller anden måde, og det virker som om det er det, der er blevet brugt kræfter på frem for at få det helstøbte plot.

Kun 3 hjerter herfra.


Forlag: Simon & Schuster Audio
320 sider i trykt form.
Hørt som engelsk lydbog: 9 timer og 55 - Oplæser: Madeleine Maby

Omtale:
Publishers Weekly Best Sci-Fi/Fantasy/Horror Novel of Summer 2016 Imogen and her sister Marin escape their cruel mother to attend a prestigious artists' retreat, but soon learn that living in a fairy tale requires sacrifices, whether it be art or love in this haunting debut novel from a remarkable young writer (Neil Gaiman). What would you sacrifice for everything you ever dreamed of? Imogen has grown up reading fairy tales about mothers who die and make way for cruel stepmothers. As a child, she used to lie in bed wishing that her life would become one of these tragic fairy tales because she couldn't imagine how a stepmother could be worse than her mother now. As adults, Imogen and her sister Marin are accepted to an elite post-grad arts program-Imogen as a writer and Marin as a dancer. Soon enough, though, they realize that there's more to the school than meets the eye. Imogen might be living in the fairy tale she's dreamed about as a child, but it's one that will pit her against Marin if she decides to escape her past to find her heart's desire.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar