Jeg læser denne historie i en firebindsudgave, og har nu netop færdiggjort anden del, og jeg er stadig betaget.
Her i anden del befinder den unge enke Scarlett O'Hara sig i Atlanta med sin svigerinde Melly og deres gamle tante Pitty Patt. Borgerkrigen rykker nærmere og nærmere, og ingen vil tro på at konføderationen kan tabe.
Til sidst er der dog ikke længere nogen tvivl. Yankeerne rykker tættere på, og Scarlett tvinges til at flygte med sin ret oversete søn, et par negerslaver og Melly, der netop er nedkommet med Ashleys barn.
Der venter hende dog grusomme nyheder, da hun når tilbage til barndomshjemmet Tara. Ikke nok med at yankeerne har plyndret, nedbrændt bomulden og skræmt slaverne væk, men familien er ramt af Tyfus. Scarletts mor er død af sygdommen, hendes to søstre meget svækkede og hendes far har mistet forstanden af sorg.
Det påhviler nu den tidligere nok så snævertsynede og forkælede Scarlett at være familiens overhoved og skaffe et eksistensgrundlag for den resterende familie.
Livet på Tara er præget af usikkerhed, da først yankee-soldaterne og senere de nye scallywaggers toner i det besejrede Syden. Tara er under konstant beskydning, og Scarlett forsøger at holde sammen på det hele.
Ashley, Scarletts ungdoms kærlighed og Mellys mand, er stadig savnet. Han blev taget til fange og de har levet i uvished om hans skæbne. Indtil han en dag kommer haltende op ad Taras grusvej.
Det er stadig en fremragende historie. Jeg er helt betaget af den unge sydstatsfrøken, der nu bliver nødt til at smøge ærmerne op og lave det samme som en simpel markslave. Hendes søstre har da også mange kvaler omkring deres nye stand, men selv om Scarlett i bund og grund er en ret utiltalende personlighed, gør hun hvad der kræves af hende.
Rent skriveteknisk har jeg bemærket at forfatteren skifter lidt kækt mellem synsvinklerne, det tangerer alvidende forfatter, men hey ... det kan man godt tilgive. :-)
Næste bog: Borte med Blæsten - Bind 3 - Margaret Mitchell
Ingen kommentarer:
Send en kommentar