Det kommer måske ikke bag på dem inderst inde, for far Stahl har et lille problem med spil, og er vist i det hele taget en smule moralsk anløben. Det samme gælder i øvrigt også for Jacobs bror Emmanuel Stahl, der er ved politiet.
Hans far har altid haft store drømme, som hans søn har adopteret, dog uden de store armbevægelser, og målet for deres fælles fantasi har altid været Anguilla ... Bountyøen, hvor sandet er så fint at der næppe kommer fodspor når man betræder det.
Det viser sig at far Stahl har et lille herresæde uden for byen, som er temmelig meget værd, men Jacob vil helst ikke sælge, og da 29 mio også er en slags penge, går det lige pludselig stærkt.
Inden længe befinder Jacob sig bedøvet og med en knust albue i lastrummet på et skib, der netop sejler mod Anguilla.
Og så brager det jo ellers afsted med forskellige begivenheder, som jeg ikke vil afsløre her.
Jeg må tilstå at Christian Mørks ellers så poetiske stil ikke er min kop the. Han skriver smukt og malerisk, men ind imellem bliver det hele bare lidt for meget. Jeg kan ikke lige sætte min finger på det, for jeg læste jo faktisk bogen ret hurtigt, og blev også drevet af sted mod slutningen, men det bliver bare tungt at læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar