søndag den 16. september 2012

Borte med blæsten - Bind 3 - Margaret Mitchell

Jeg "knokler" stadig på med at få læst Borte med Blæsten. Det lyder måske slemt, men det er det overhovedet ikke.
Bogen her har overrasket mig i den grad, for jeg må jo nok erkende at jeg havde forventet mig en gang sødsuppe fra den ene ende til den anden.
Og så slemt er det jo slet ikke. :-)

Borte med Blæsten handler jo i den grad om sydstaterne efter borgerkrigen, som alle kender årsagen på, men det er de færreste der beskæftiger sig med hvordan det gik sydstatsfolket efter, de blev erobret.
Det aldrig nemt at være den slagne part. De bliver tvunget længere ned med nakken end nødvendigt, og alle hoverer. De går for lud og koldt vand og må sulte, mens alle forretninger og goder går til hhv. yankeer og negre.
Det har været en bitter pille at sluge.

Især da Scarlett O'Hara nu må til at leve på andres nåde. Hun knokler gævt, og den lille sydstatsfrue forbavser gang på gang, for hun viser en handlekraft og en vilje, der er sejere end noget man havde forventet. Selv da uhyrlige (og urimelige) skatter bliver pålagt Tara, finder hun en udvej.

Nu vil jeg ikke afsløre hvilken løsning den gode Scarlett O'Hara vælger, for dem som ikke har læst den, men hendes valg har nogle konsekvenser, som hun i sin handlekraft vælger at ignorere. Hun er blind overfor mangt og meget, og har kun sit eget mål for øje: Aldrig at skulle sulte mere.
Nobelt, og dog så hensynsløst, for selv om hun kan retfærdiggøre alle sine valg overfor sig selv, så er det dog de færreste der forstår dem.

Jeg er nu gået i gang med det sidste bind i denne udgave af Borte med Blæsten, hvor hun og Rhett Butler virkelig krydser klinger, og jeg er spændt på at se hvad min samlede konklusion bliver. :-)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar