fredag den 19. december 2014

Min fucking familie - Ina Bruhn

Se, det er mig.
Det er det her, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af.
Ser I de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne.
Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de tænker: Så, nu er den gal igen derinde.

Christoffer er født i en forkert krop, som han har hadet lige så længe han kan huske. Han hader sin krop, og han hader sin taberagtige mor og den far; han aldrig har kendt. Og han hader resten af sin fucking håbløse familie og hele den forbandede ondskab, som er gået i arv fra generation til generation.

YYYYYY

Hold da op, sikke en bog. Magen til samling usympatiske personligheder skal man lede længe efter.

Der er ondskab, fejhed, svig og bedrag alle steder. Alle i familien har hemmeligheder som er sovset ind i hinanden. Om voldtægter, affærer, druk, mishandling, misbrug, hustruvold, dominans og ikke mindst svigt af stort set alle af de implicerede.

Al den grumme familiehistorie munder ud i Nina/Christoffer. En pige, der er født transseksuel og født i den forkerte krop, og som absolut ikke møder forståelse fra sin forskruede familie. Pånær lige den gamle mormor og hendes veninde/husholderske, der bor i den store herskabsbolig nede ved stranden.

Her mødes familien til mormorens fødselsdag, og her rulles mange af de sorte familiehemmeligheder ud og det hele kulminerer med et mistænkeligt dødsfald.

I starten var jeg noget mistroisk overfor bogen. En ungdomsbog, der er så sort at det næsten bliver ulideligt, men jeg må erkende at jeg efter fortsat læsning, blev mere og mere grebet af den.
Hele bogen er gennemsyret af det had og den afmagt, som den 15-årige Christoffer føler overfor sin familie og verden i særdeleshed.

Selv om personerne er noget usympatisk, stort set alle sammen, så forstår man dem også. De er alle udsat for forkvaklede barndomme, der trækker tråde langt ind i kommende generationer.
Mest af alt for den stakkels Christoffer, der får nogle virkelig grimme hemmeligheder at vide den aften i herskabshuset.
Man har på samme tid lyst til at ruske og kramme ham.

Men netop det sorte, som hele bogen emmer af, er så også det, der gør at jeg er meget imponeret over romanen. Det er sgu godt håndværk. Det er godt skrevet og personbeskrivelserne er enormt troværdige, selv om de er så langt ude.

Forlag: Høst & Søn
ISBN: 978-87-638-1129-3
Sider: 254
Biblioteksbog

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar