mandag den 8. december 2014

En dag skinner solen også på en hunds røv - Sanne Munk Jensen

Alma har en kæreste. Hun har også en søster og en slyngveninde. Det er hele tre ting på én gang, og det går virkelig ikke. I hvert fald ikke når man ikke kan finde ud af, om man er mest forelsket i sin kæreste eller sin veninde. Og slet ikke når ens søster konstant er på røven, og ens mor bare er ligeglad, fordi hun er en røv. Endda en polsk røv.

En dag skinner solen også på en hunds røv er en barndom set i bakspejlet - men det er også en fortælling om kærester og engangsknald og tosomhed og trekantsdramer og caféer og kollektiver og alt det andet, som forsøder og forvirrer i en ung piges forunderlige liv.

YYYYYY

Jeg synes egentlig ikke at bagsiden sælger bogen ret godt. Efter at have læst bagsideteksten havde jeg helt, helt andre forventninger til bogen, end den realititet, som bogen endte med at vise mig.

Og jeg kan egentlig ikke helt finde ud af om jeg er skuffet eller om jeg er positivt overrasket.

Måske var det også fordi jeg forventede endnu en bog om en pige der stadig gik i folkeskolen, og det gør Alma jo slet ikke. Hun går jo ikke engang i gymnasiet længere men på universitetet, hvilket så gør at det jo næsten ikke længere er en ungdomsbog i mine øjne.
Okay, kan godt se at jeg måske er lidt uretfærdig her.

I hvert fald rummer den meget mere end "normale" ungdomsbøger. Alma kommer fra en ret dysfunktionel familie, hvor hendes mor har mere travlt med de skiftende kærester og byture end rent faktisk at tage sig ordentligt af de to børn diverse mænd har skaffet hende på halsen.
De omsorgssvigt der ligger i den opvækst, har jo naturligvis sat sine præg på Alma, der - som familiens eneste nogenlunde fornuftige menneske - lider noget af at søsteren er på vej til at følge samme sociale deroute som moren, og at hun i en meget ung alder har skullet agere voksen og ansvarlig.

Faktisk bryder jeg mig ikke særligt meget om hovedpersonen. Hun fucker alting op hele tiden og er temmelig usympatisk og har konstant paraderne oppe. Så meget at man med jævne mellemrum har lyst til at ruske hende.
Men nu hvor bogen er slut og den rumsterer i min hjerne kan jeg jo godt se at Alma slet ikke kan være anderledes. Faktisk er hun beskrevet skræmmende præcist og der går en masse socialt/følelsesmæssigt amputerede mennesker rundt derude, der lader til at være af nogenlunde familier, men som også har forskelligt at slås med.

Heldigvis ender den relativt lykkeligt, for ellers havde det da næsten ikke været til at bære. Alma finder en kæreste, som ikke bare elsker hende, men også kan holde hende ud og tvinger hende til at se nogle sandheder i øjnene.

Så jo, selv om jeg flere gange undervejs følte mig voldsomt irriteret, så er eftersmagen god.

Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-02-05398-2
Sider: 247
Biblioteksbog

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar