Stephen Kings mammut-saga om revolvermanden Roland og hans mere eller mindre frivillige følgesvende er godt på vej til at blive vor tids mest fascinerende stykke fantasi-foder.
Vi bevæger os længere og længere ind i - eller bort fra - Rolands verden, og de ting, vi møder på vor færd, bliver stadig underligere.
Ødemarken er tredje bind i sagaen om Det Mørke Tårn - men vi er sandsynligvis stadig kun ved begyndelsen af vor vandring mod Tårnet, hvis magiske tiltrækning i dette bind begynder at indvirke på andre end Roland.
I dette bind møder vi Shardik, en af de tolv frygtindgydende vogtere af porte, der fører til Midtverden, hvor Tårnet ... måske ... befinder sig.
Vi møder også et i bogstaveligste forstand besat hus, kommer gennem en by beboet af lutter gamle mennesker, gør ufrivilligt holdt i en storby, der kan få vor verdens Belfast til at ligne en badeby i vinterhalvåret, og vi finder en børnebog, der viser sig at være en af nøglerne til de mange gåder på vejen til Det Mørke Tårn.
... og når vi nu taler om gåder, så har du ikke oplevet noget, før du har mødt Blaine, den talende og tænkende computer, der skal hjælpe vores venner videre.
De er nu fire i deres kah-tet. Roland, Eddie, drengen Jake og Susannah, nu hvor Detta/Odetta er blevet samlet til en tredje personlighed. Og nu er det ikke længere kun Roland, der bliver drevet mod tårnet. De tre andre, som er kommet igennem til Rolands verden gennem døre, er ikke længere sikre på om de virkelig ville tilbage, hvis de fik muligheden. Det er deres ka, deres skæbne.
Jeg har læst denne bog ret hurtigt, og jeg som sagt meget grebet af serien. Heldigvis var nr. 4 ikke udlånt på biblioteket, så jeg kan bare fortsætte, men de næste bliver jeg nødt til at bestille. Desværre har jeg selv kun anskaffet mig nr. 1 og 2.
Jeg prøver jo altid at lure King nogle tricks af, for han er altså formidabel til ikke blot at beskrive handling, men også de stille passager. Hans måde at beskrive mennesker på er - for mig at se - uden sammenligning. Man kan nemt visualisere dem for sig, og efterhånden føler jeg mig næsten som det femte medlem at deres kah-tet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar