fredag den 2. august 2013

Troldmanden og glaskuglen - Det Mørke Tårn 4 - Stephen King

"Troldmanden og glaskuglen" er den længe ventede fjerde del af fantasy-serien "Det Mørke Tårn" og viser igen Stephen Kings klasse og evne til at skabe en forrygende fortælling.

Roland og hans ledsagere er med nød og næppe undsluppet farerne i én verden, og konfronteres nu med farerne i den næste. Men de lytter også til Rolands fascinerende fortælling om kærlighed og fantastiske oplevelser i en svunden tid. Og til hans beretning om en smuk og eksotisk kvinde ved navn Susan Delgado.

Romanen foregår i en verden, der er helt speciel, fyldt med billedrigdom, uforglemmelige personer og chokerende indslag. Virkelig en bog, der har været værd at vente på.

Jeg kan faktisk ikke huske præcis HVOR jeg gik i stå i serien, for jeg synes altså at kunne huske noget af denne her. Især fortællingen i fortællingen, historien om Rolands ungdomskærlighed Susan, mindes jeg.
Men måske nåede jeg ikke engang at læse den færdig sidst ...

Bind 4 starter hvor bind 3 stoppede temmelig abrupt. Nu kan jeg ikke lige huske hvor mange år, der er imellem de to bind, men det må godt nok sige en del om hans fans, når de tilgiver ham dette. :-)
Bind 3 sluttede med at de fem medlemmer i ka-teten drønede afsted på et højintelligent tog med 190 km i timen. De havde indgået en aftale med Blaine, som toget hed; hvis han kunne svare på alle deres gåder, tog han dem med i døden, når han begik selvmord for enden af togstrækningen. Hvis ikke han kan svare, må han lade dem leve.
Og her står vores helte så, stiller gåder, så de er ved at segne, og netop dér siger Stephen King "stop".

Faktisk ikke så pænt. ;-)

Men som sagt ... vi tilgiver ham meget, for han er jo fænomenal.

Den skarpsindige læser vil selvfølgelig vide at de også overlever Blaine i og med at der er 7 bind i serien, og da de står for enden af togsporene, befinder de sig i en parallelverdens Topeka, Kansas. Hvilket selvfølgelig giver stærke associationer til Troldmanden fra Oz, og i øvrigt giver forfatteren en fremagende mulighed for at bruge netop de associationer til at fortsætte historien.

Inden de dog bliver i stand til at forlade det parallelle Kansas, giver Roland sig, og fortæller sine venner om en af de magiske glaskugler. Der er tretten i alt, og denne historie handler om den lyserøde, om kærlighed, men også om sorg.

Åhjo, man kan vist roligt sige at jeg er godt og vel medrevet, og jeg kan faktisk ikke forstå at den ikke er en klassiker, blandt den nye fantasy-læsende generation.


2 kommentarer:

  1. Der var seks år i mellem bind tre og fire!!! Det er vanvittigt. Godt jeg ikke var i gang med serien dengang og skulle vente!
    Og du har faktisk ret. Med så kronede dage for episke fantasy fortællinger er det faktisk fjollet, at Kings fortælling ikke er blevet en klassiker.

    SvarSlet
  2. 6 år?? Ja, hold da op, så er der måske alligevel ikke noget at sige til at jeg selv mistede gnisten dengang, eller i hvert fald ikke kunne fange historien, da jeg gik i gang med denne. Nu er jeg omtrent færdig med "Susannah" og den er i hvert fald helt ny for mig. :-)

    Og ja, jeg forstår det ikke. Måske skyldes det at han - på trods af masser af beviser på det modsatte - stadig bliver stemplet som gyser/splatter/thriller forfatter, og det er så uretfærdigt.
    Han er så meget mere end det.

    SvarSlet