Susannah - Det Mørke Tårn 6 - Stephen King

Mia har brugt Susannahs krop og den magiske glaskugle Sorte Tretten for at komme til New York i 1999, hvor hun på befaling af Den Purpurfarvede Konge skal føde sin unge. Men byen er underlig og skræmmer både Susannah og Mia "datter af ingen".
De går todash til slottet Discordia på grænsen til Slutverdenen, hvor Mia afslører sin oprindelse, og hvorfor hun så brændende ønsker at give liv til væsenet i maven.

Imens er revolvermændene Roland og Eddie Dean i eftersøgningen af antikvaren Calvin Tower faldet ind i en anden verden i Maine i sommeren 1977. En verden, der skulle være idyllisk og fredelig, men som ikke er det. For det første er den særdeles virkelig, og kuglerne flyver omkring ørerne på dem, når Balazar og hans gentlemen jager Calvin Tower i kampen om rosen.
For det andet er den beboet af forfatteren til Salem's lot - en mand Callahan særdeles gerne vil have fat på.

"Susannah" har jeg ikke læst i samme rivende fart, som "Ulvene". For det første fordi mestendels handler om Susannah, som jeg ikke har så nært et forhold til, som drengene i ka'tetten, men også fordi Mias historie er - selv om den for så vidt er spændende og relevant for indholdet - knapt så fangende.
Der er ikke så meget fremdrift i den, og det er også lidt abstrakt når Susannah og Mia taler sammen henholdsvis inde i hinanden eller stående overfor hinanden.

Den anden ting er ... og her må jeg vist træde varsomt. Jeg har netop læst "Isfolket" af Margit Sandemo og brokkede mig over at forfatteren skrev sig selv ind i sagaen.
Her har King gjort det samme, og han er endda gået skridtet videre. Han udgør en stor del af handlingen. Først troede jeg faktisk at han var det Mørke Tårn, og efter jeg først havde fordøjet tanken, gav det fint mening.
Stephen King er Det Mørke Tårn i sit forfatterskab. Alle hans historier fletter sig ind i hinanden, personer dukker op i forskellige romaner og noveller, og for så vidt er det rigtigt. Hans forfatterskab roterer omkring Tårnet og har gjort det næsten fra begyndelsen.
Da jeg nåede den konklusion var jeg faktisk glad og tilfreds, men så drejede historien igen, og nu er King "kun" en person, der også bliver styret af den Purpurfarvede Konge. I bogen fortælles der så om bilulykken, som King var ude for, for mange år siden, men her i bogen - i en anden virkelighed - i et andet hvor og hvornår - bliver King dræbt.

Det ved jeg så ikke helt hvad jeg synes om, men indtil videre er jeg villig til at give mit idol en smule snor, og se om det giver mening.
At jeg så må væbne mig med tålmodighed med at læse den sidste, er så en anden ting. Biblioteket har haft den frækhed at udlåne den!!
Suk altså ...