søndag den 6. oktober 2013

Det Mørke Tårn - Det Mørke Tårn 7 - Stephen King

Revolvermanden Rolands ka-tet er spredt for alle verdener. Susannah-Mia er ved at føde sin unge i et rædselskabinet i Tordenskoven.
Jake og tumlebjørnen Ben er klar til kamp mod Type-tre vampyrerne i New York, og Roland og Eddie skal redde forfatteren Stephen King i Maine.
De har rejst så langt for at redde Tårnet og de er så tæt på målet, men det sidste stykke vej kan blive den længste mil i deres liv, før Tårnets dør smækkes i, og deres skæbne besegles.

Jeg har desværre været lidt længe om at læse denne bog. Det skyldes ikke at den er dårlig, men fordi der simpelthen har været for mange andre gøremål i mit liv.

Uha, hvordan kan jeg skrive om denne bog uden at afsløre alt?

Jeg kan fortælle at Roland endelig ser sit mørke tårn, og jeg kan fortælle at jeg tudede flere gange undervejs. Både af glæde, men så sandelig også af sorg over at skulle slippe nogle af personerne, som jeg virkelig var kommet til at holde af under denne ... øh ... 2000-3000 siders rejse.

Stephen King selv optræder jo også både i denne bog og i den foregående, og det har jeg haft nogle ambivalente følelser med. I efterskriftet kan jeg se at han også nævner det, for det er sgu lidt ...

Margit Sandemo gjorde det i Isfolket, og jeg kan vel godt forstå bevæggrunden for det, for hvis man har tilbragt så meget tid i selskab med en serie som hhv. Sandemo og King har gjort, så ER de jo også en del af dem selv. Sandemo mente at hendes pen var blevet ført, og på en eller anden måde er det også det man føler ved Det Mørke Tårn hos Stephen King.

Rigtigt mange af hans bøger kredser sig om Det Mørke Tårn på den ene eller anden måde. Hans forfatterskab i sig selv er temmelig imponerende, for alting fletter sig ind i hinanden, og det giver mening at hans hånd blev ført af guden Gan fra den inderste verden.
Så jo ... jeg æder den, jeg bryder mig måske ikke vildt om det, men jeg æder det. Men kun fordi han er min helt. :-)


3 kommentarer:

  1. Kærlighed gør blind, kære Anika!
    Har virkelig nydt at følge dine tanker om denne fantastiske serie.Kan kun erklære mig enig i tårerne, og også i at det der med at trække King selv ind var lidt bob bob - men jeg æder det også!!
    Jeg er i øvrigt lige startet på Den lange vandring, som jeg fandt i Læsehesten i Aalborg - den er fantastisk!!

    SvarSlet
  2. Hahaa ... Ja, det har du sgu ret i, Gitte. Jeg tror den gode Stephen King kan slippe af sted med det meste når det kommer til mig. ;-)
    Dejligt at du har fundet "Den Lange Vandring"! Den er altså vildt fascinerende i al sin enkelthed, så utrolig barsk og medrivende.
    Jeg er RET misundelig over at du har fundet den. :-)

    Angående Det Mørke Tårn, så jeg er vildt glad for at jeg endelig fik den læst. Den er utrolig, og hele serien er jo vanvittigt imponerende. Jeg ved endnu ikke helt om jeg kan lide slutningen, men omvendt kan den sgu nok heller ikke slutte på andre måder end den gør.

    SvarSlet
  3. Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, kontakt doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og kontakt også læge Zuzu på Viber via +2347013499818

    SvarSlet