lørdag den 17. december 2016

Child of God - Cormac McCarthy

Ehm ... får sådan en lyst til at udbryde 

Dafuck ... ?

Som jeg fortalte i sidste indlæg, parkerede jeg Diana Gabaldons mursten og havde lyst til at læse (lytte) til nogle kortere romaner, så jeg tog lige nogle korte i rap.

Mit blik faldt på denne, og jeg læste lige hurtigt at den handler om en enspænder der bor i bjergene og er socialt udstødt.

Okay, tænkte jeg og kastede mig over det.

Jeg havde det vildt svært med denne historie, på trods af hvor kort den var. Den handler om Lester Ballard som har haft en ret uheldig barndom. Han blev forældreløs ret tidligt, da han en dag finder sin far hængende i laden, hvorefter Lester trak sig langt ind i sig selv.
Bogen er krydsklip, hvor vi følger hhv. Lester, men også andre i nabolaget, der fortæller om Lester og hvad han har gjort.

Nu er Lester så blevet voksen og er temmelig socialt handicappet. Især overfor kvinder. Om det skyldes en psykisk lidelse eller om det er noget han er blevet efter at være blevet udstødt af det lille samfund er svært at sige, men i hvert fald har han det ret svært med levende mennesker.
En dag støder han på en bil hvori han finder en dødt par. De har tydeligvis været i gang med noget, og ligene er stadig varme, da han rører ved dem.
Og han rører. Især ved pigen, der som den første nogensinde ikke siger nej til ham. Så han fortsætter ...
Jeg havde bestemt ikke regnet med at skulle læse en bog om nekrofili eller den udvikling Lester tager derfra, og på en eller anden måde er den både dybt foruroligende, men også afskyvækkende på samme tid.

Jeg følte mig dog aldrig forbundet med Lester, hvilket jeg synes er ret synd, for ideen er virkelig god, hvis ellers jeg havde kunnet føle sympati med ham.
Havde jeg kunnet dette, havde jeg været blæst bagover af denne bog. Som det er nu sidder man lidt tilbage med en grimasse og flagrende næsebor, for det var ikke spor behagelig læsning.



Forlag: WF Howes
Sideantal i trykt form: 192
Hørt som engelsk lydbog - 3 timer og 41 minutter - Oplæst af Tom Stechschulte

Omtale: 
Lester Ballard, a violent, solitary and introverted young backwoodsman, is released from jail and allowed to haunt the hill country of East Tennessee, preying on the population with his strange lusts. McCarthy transforms commonplace brushes with humanity into stunning scenes of the comic and the grotesque, and as the story hurtles toward its unforgettable conclusion, depicts the most sordid aspects of life with dignity, humour, and characteristic lyrical brilliance.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar