lørdag den 26. november 2016

Prøven - Den barske sandhed om Thor + Loke #1 - Emil Blichfeldt & Søren Tim Nordbo

Jeg har længe set denne i mit newsfeed hvor jeg kom omkring. Det er også en meget stemningsfuld forside, som bare drager én til sig.

Da jeg var til Fantasy Festival i Esbjerg havde Forlaget Calibat en stand der, og var så søde at give mig et anmeldereksemplar med hjem.
Nogle gange føler man sig bare vildt priviligeret.

Senere til Fantasy Bogmessen i Herlufsholm, så jeg et foredrag hvor den legendariske boganmelder Steffen Larsen interviewede Emil Blichfeldt og hvor der blev læst uddrag op fra bogen.
Jeg gik derfra med to indtryk. 

For det første at Steffen Larsen var meget betaget, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel (jeg har en forkærlighed for manden, fordi han gav mig en fremragende anmeldelse af Atalanta dengang for tusind år siden).

Det andet var at Emil Blichfeldt er en virkelig dygtig oplæser. Han læste op med så meget energi at jeg sad og hoppede. Okay, jeg sad lige under højttaleren, men stadigvæk! :-)

Så jeg glædede mig meget til at komme i gang med første bind af DEN BARSKE SANDHED OM THOR + LOKE.

Vi har selvfølgelig læst om nordisk mytologi før, men jeg er selv en sucker for gendigtninger og fortællinger med de mytologiske figurer, men jeg tror aldrig jeg har læst et take på Thor og Loke, som saftspændte og overtændte teenagere.

Og det fungerer bare så godt. Den indestængte vrede, dysterheden, spændingerne, drabeligheden men også de blødere følelser som venskab og spirende forelskelser kommer så godt til udtryk i bogen.
Tekst og billeder fungerer så utroligt godt sammen. Korte præcise sætninger der understreger intensiteten, samtidig med de sort/røde tegninger.

Det her skal I ikke snyde jer selv for.

Og jeg glæder mig meget til næste bind i serien.


Forlag: Calibat
Sider 141
Trykt anmeldereksemplar.

Bagsidetekst: 
"Jeg retter mig langsomt op.Kaldte Frigg mig lige en tåbe? De andre fniser.
Tusinder af ord syder på min tunge, men Lokes blik fanger mit. Blinker han? Kun jeg ser det. Nu kommer det til at gå galt.
Jeg kender det blik.
Vi har en regel. Ingen pisser på os. Hvis nogen gør det, så går vi hele vejen."

Du kender Thor og Loke. De er stødt på dem i sagaer, tegneserier og film, men hvem var de, før de blev voksne guder? Og hvorfor gik det så galt, hvorfor endte det med verdens undergang?

Følg med ind i en verden, hvor du møder aserne som unge. Følg med ind i en anden og mere rå tidsalder.

Det her er Thor og Loke uden filter!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar