fredag den 1. juli 2016

Juni 2016 - Recap


Hold da op ... hvor blev juni lige af?

Den forsvandt da bare lige mellem fingrene på mig, og lige om lidt er der dømt sommerferie. Weehuu! siger jeg bare. Jeg synes godt nok at jeg trænger til det.

Jeg har normalt ikke læsetemaer i min læsning, men da jeg lavede sidste måneds recap, stødte det mit øje at forsiderne flagrede i alle retninger hvad angik stil og form.
Latterligt, men ja, jeg tror det var en snert af OCD, der lige gik amok der. :-)

Men det er faktisk lidt sværere end man skulle tro. Farverne på min telefon er ikke nødvendigvis det samme som goodreads forsiderne, meen jeg forsøgte da. :-)

De første er røde, baseret på Martin Schjönnings Afsind, den første af månedens 2 anmelderbøger (lig med fysiske bøger) som jeg har læst. Derfor læste jeg røde bøger indtil jeg havde anmeldt LG Jensens "Det forbandede totem", der var blå/turkis grønne og så fortsatte jeg i den farve.

Det bød på nogle læseoplevelser som jeg ikke havde forventet, selv om de fleste af dem faktisk var på min TBR-liste på Mofibo.

10 bøger blev det til i juni. 2 fysiske og 8 lydbøger. Alle lydbøgerne var på engelsk, fordi ... de ER altså bare bedre til at lave lydbøger end danskere. Sorry to say.

Her i rækkefølge:

Warm bodies var en bog, der overraskede mig positivt. Det var den typiske zombie-apokalypse, men twistet her var at det kun var meth-misbrugere der overlevede, dvs at de ud over at skulle undgå zombierne også konstant var på jagt efter flere stoffer.

An abundance of Kathrines var en hyggelig, men hurtig glemt feelgood roman om vidunderbarnet Colin, der er blevet droppet af hele 19 Kathrine'r. 

Viviane Divine is dead var en af de bøger der skuffede. Plottet var tyndt og småkedeligt, så den havde jeg faktisk allerede glemt.

Afsind af Martin Schjönning var en af månedens anmelderbøger. En skræmmende, splattet men uhyggeligt velskrevet thriller.

Wonder var en af de bøger der gjorde mest indtryk på mig. Den deforme August Pullman skal for første gang starte i skole med det, det medfølger af venskab og mobning. Det er en vidunderlig bog, som fik mig til at græde.

Ready player one var den anden af de bøger der gjorde størst indtryk på mig, men det var mere på grund af dens nørdede wow-effekt. Jeg var ret betaget.

Det forbandede totem af LG Jensen var den anden af mine anmelderbøger, og den var jeg også ret begejstret for. Der er fart over feltet i denne preteen-bog, som er både velskrevet og har masser af fylde og dybde. Jeg er i gang med toeren, som jeg også rigtig godt kan lide.

Mountain of bones læste jeg udelukkende på grund af farven, for den var ikke på min TBR liste i forvejen. Den handlede så sjovt nok også om zombier, og jeg kunne ikke forliges med personernes alder, der irriterede mig hele vejen igennem. Men den var underholdende og let glemt.

House of ivory and sorrow havde jeg faktisk allerede glemt. En ung heks der gør op med den forbandelse der hviler på hende. Meh.

The vanishing season var bare gennemgående kedelig, så jeg scrollede faktisk frem i den. Og der skal meget til.

Så man må nok sige at de blå/turkise bøger skuffede fælt, og derfor fortsætter jeg nok heller ikke, selv om der er en bizar fornøjelse ved at se recappen farvekoordineret. ;-)



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar