Tja, de er jo letlæste og hurtige at komme igennem. Hun kan noget med sproget, den gode Sandemo, og det er jo ikke uden grund at hun er Nordens mest læste forfatter.
Her i bind 3 (spoiler alert!) er Tiril, heksemesteren Morí, handelsmanden Erling og deres nyeste bekendtskab - en afdanket baronesse ved navn Catherine - på farten igen.
De har fulgt sporene på Tirils ophav gennem den jordemoder der forløste Tirils mor, og det viser sig at hun er af ganske fornem æt.
Sporet leder dem ud i ødemarken og ind i en dyb og mystisk skov, hvor Tirils forfader byggede en borg, som er hjemsøgt.
Her bliver Morís evner som heksemester virkelig sat på en prøve.
Det er også en bog om de kødelige lyster for Catherine, baronessen, er temmelig varmblodet og forsøger at få både Erling og Morí i kanen.
Ligeledes udvikler forholdet mellem Tiril og Morí sig også, og man sidder og hepper på at de snart får øjnene helt op for hinanden. :-)
Som sagt, så er bogen hurtig læst. Man er jo altid i godt selskab i Sandemos universer, men jeg fastholder nu stadig min oprindelige mening om at den ikke kan måle sig med Isfolket.
Jeg synes også at forfatteren forfalder til en masse genbrug fra nævnte serie, både karaktermæssigt, men også handlingsmæssigt.
Og så er der nogle uheldige forfatter bemærkninger der tydeligvis - i hvert fald for dem der både har læst Isfolket, men også hendes forfatterbiografi Livsglæde - skinner kraftigt igennem.
Men når det er sagt, så er det underholdning på et godt plan og let fordøjeligt også.
Om jeg bestiller 4'eren? Jeg ved det faktisk ikke endnu. Måske er jeg mere til at prøve hendes nyeste serie, der åbenbart binder de to serier sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar