Til sin gamle mentors udtalte misbilligelse selvfølgelig, hvilket har skabt et større brud mellem dem.
En dag dukker Roz (mentoren) dog op på teatret i London og stikker Kate en lille æske. De skal tale sammen, men Roz dukker aldrig op til det aftalte møde.
I stedet bliver hun myrdet på en meget Shakespeariansk måde, og teatret i London bliver brændt ned.
Og så går det ellers slag i slag derudaf ... Mentoren Roz er ikke alene kommet på sporet af et original manuskript af Shakespeare, som alle troede var gået tabt. Og ikke nok med det, måske med det entydige bevis for hvem Shakespeare egentlig var.
Historien her er som en intelligent "Da Vinci" og alle de andre af den slags bøger, som er fulgt i kølvandet på den bølge. Jeg er ikke engang helt klar over hvad den subgenre kaldes ...
Forfatteren har researchen i orden. Nu er jeg ikke den store Shakespeare kender, men det lader til at forfatteren er temmelig velinformeret, måske endda i en grad, hvor det bliver for meget for den almindelige læser. Mindre information kunne måske have gjort det, men det er jo en klassiker.
Man får researchet sig til så meget vidunderlig information, og så skal man smide det halve af det væk igen.
Teknisk er bogen her gennemført. Forfølgeren er hele tiden i hælene på Kate Stanley og napper hende i hælene. Bidderne af den information der får hende videre bliver også strøet ud som små puslespil, som hun smukt samler sammen. Men omfanget af plottet og hvem der var Shakespeare bliver måske en lille smule for kompliceret, og som læser det måske ikke helt så væsentligt, om det lige er den ene eller den anden.
Jeg vil dog sige at jeg ikke lige havde set komme, hvem der stod bag forfølgelsen, så det er et plus. Men selve romanen er dog læseværdig og underholdende.
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar