Journalisten, Regitze, der skal skrive om sagen, får rippet op i smertefulde minder fra sin egen opvækst - og en gammel plageånd dybt inde i hende vågner af sin dvale.
Hun forsøger at rette op på fortiden ved at stille de ansvarlige for pigens død til regnskab.
Men er resultatet, eller er det intentionen bag, der afgør, om en handling er ond?
Historien er indspireret af virkelige hændelser.
Så er jeg nået til 7. og næstsidste bog i Forlaget Kandors serie af kortromaner om Satan, eller nærmere ... danske forfatteres bud på deres egne Satanfigurer.
Og Irene Rasmussen leverer faktisk et ret spændende bud, som man kan tænke virkelig længe over.
Nu vil jeg selvfølgelig ikke afsløre for meget, men som der står på bagsiden: Er det resultatet, eller intentionen bag, der afgør om en handling er ond?
Det er jo temmelig interessant og en diskussion værd. Fx dødsstraf. Er det okay at dømme folk til døden, hvis de har begået utilgivelige forbrydelser? Er man så ikke lige så ond? Eller er retsfølelsen og hævntørsten mere tilgivelig end det end morder retfærdiggør sine mord med?
Jeg har været længe om at læse denne bog, men det skyldes emnet. Børn der bliver mishandlet ... årh, jeg kan slet, slet ikke tage det. Også selv om Irene Rasmussen ikke svælger i det, er det nok til at mit meget ømtålelige moderhjerte går amok.
Jeg synes at Kandors serie virkelig har udmærket sig med gode og læseværdige bidrag, og de kunne med fordel bruges i skoler mv. til gode etiske diskussioner.
Jeg er stolt af at være en del af dette her!
Ormeføde er Irene Rasmussens debut og hende skal vi helt sikkert også høre mere til i fremtiden. Hun har et godt sprog og et godt øje for de mange facetter som alle mennesker har. Intet er sort og hvidt, og intet er godt og ondt.
Hov, og så klarede jeg forresten lige et punkt mere på min læseudfordring for 2016. En bog under 150 sider. :-)
Forlag: Kandor
Sider: 70
Trykt eksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar