tirsdag den 18. august 2015

Tag along Tuesday


I denne uge blev det ikke til en Top Ti, men en "Book Tag", som også er meget populært blandt bogbloggerne.

Så her er mine bud på dagens spørgsmål.



1) Do you have a certain place at home for reading?
Overhovedet ikke. Jeg læser hvor som helst og når som helst jeg får mulighed for det. På toilettet, ved komfuret, ved køkkenbordet, ved spisebordet, i sofaen, ved havebordet.
Og nu hvor jeg har genopdaget lyksaglighederne ved lydbøger, er det endnu mere udvidet. Nu er det mens jeg ordner vasketøj, fodrer hønsene, laver mad osv osv.
Man kan læse overalt! :-)

2) Bookmark or a random piece of paper
For det meste bogmærker. Efterhånden har man samlet en del af dem, men det er nu ikke fordi jeg samler eller er lægger specielt mærke til hvad det er for et jeg bruger. Det kunne også være et stykke papir, men jeg kan nu bedst lide hvis det er tykt papir/pap.

3) Can you stop reading anytime you want or do you have to stop at a certain paige, chapter, part etc.?
Jeg kan stoppe hvor som helst, men jeg vil dog helst stoppe på toppen af venstre side. Men da jeg ofte har afbrudt læsning, så kan jeg sagtens blive afbrudt midt i en side eller lignende. Jeg skal nok finde det igen, så det betyder ikke så meget. ;-)

4) Do you eat or drink while reading?
Selvklart. Jeg trækker jo også vejret imens. ;-)

5) Can you read while listening to music/watching TV?
Ja, det plejer faktisk heller ikke være noget problem. Nogle gange hvis poden spørger om jeg ikke vil se fjernsyn med hende (måske nogle TV-serier), kan jeg godt snyde en earplug ind og lytte til bøger, mens jeg stirrer tomt på fjernsynet. Hvor længe jeg kan slippe afsted med det, ved jeg ikke. ;-)

6) One book at the time, or several at once?
Altid flere. Lige nu er jeg i gang med 2 fysiske bøger, en ebog og to lydbøger, men det er også exceptionelt mange for mig. Normalt er det måske 3 bøger ad gangen.

7) Reading at home or everywhere?
Normalt er det faktisk kun derhjemme, men efter at jeg er begyndt at høre lydbøger er det faktisk overalt. Bortset fra arbejdet, altså. ;-)

8) Reading out loud or silently in your head?
Medmindre jeg læser for min datter, læser jeg altid kun "inde i mit hoved".

9) Do you read ahead or skip pages?
Det er uhyre sjældent at jeg læser slutningen eller bare hopper fremad. Nogle gange, hvis bogen er lige vel detaljeret, kan jeg dog godt finde på at skimme passager, hvis jeg kan se at det bare er yderligere beskrivelser.

10) Breaking the spine og keeping it new?
Jeg har aldrig været den store bibliofil. Jeg elsker bøger og jeg elsker at HAVE bøger, men jeg elsker dem for historierne inden i. Ikke for det smukke ved dem. Så hvis det er en meget tyk paperback, så kan jeg godt finde på at knække den i ryggen, så jeg bedre kan læse.

11) Do you write in books?
Det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort. Medmindre det var mine egne, og jeg skulle signere dem. :-)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar