lørdag den 9. maj 2015

Kamelot - Haven

Det her er godt nok en bogblog, meeeen ... jeg bliver altså nødt til at skrive om det her også. :-)

Jeg er totalt skudt i det amerikanske metal-band Kamelot, og har været det i lang tid. Og nu inden at I himler med øjnene ved genren metal, så er metal altså mange forskellige genrer, selv om langt de fleste bare forbinder det med råben/skrigen uden melodi.
Det er det ikke.
Der findes et hav af subgenrer i metalmusikken og Kamelot her er en blanding mellem progressiv metal, power metal og symfonisk metal. Det er storladent, det er melodisk og vanvittigt smukt.
Okay, jeg er forudindtaget, for jeg var helt solgt i forvejen, også selv om de måtte ud og lede efter en ny forsanger for at erstatte den legendariske Roy Khan (han havde/har en fænomenal stemme).
De endte med svenske Tommy Karevik som var det eneste logiske valg, og han gør det fantastisk godt.

Deres sidste album; "Silverthorn" var det første med Tommy Karevik som forsanger. Det var et conceptalbum (altså en fortsat historie gennem hele pladen), der foregik i 1800 tallet, hvor to brødre er skyld i deres søsters død.
Det var et fantastisk album, så jeg var ret spændt på at høre deres nyeste udspil, der havde officiel release dato her den anden dag.
I dag fik jeg så endelig fingrene i mit eksemplar og jeg er helt solgt.
Jeg synes det er et mesterværk! :-) Kvalitet i højeste klasse.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på det tekniske i musik. Om harmonierne passer, om akkorderne er korrekte og hvad man nu kan finde af tekniske ting.
Alt det er jeg sådan set ligeglad med, for som musiknyder er det stemningen, følelserne, vokalen og selvfølgelig musikken som helhed, som betyder noget for mig.

Deres nye album "Haven" er ikke et concept-album, selv om ... de siger at det ikke er et concept-album, hvor man følger en kronologisk historie, men det kunne faktisk godt være. Alle sange har en følelse af apokalyptisk undergang over sig, om afmagt, om desperation, om revolution, om forbitrelse og om håb, tro, tilgivelse, kærlighed og nye begyndelser.
Der er et væld af følelsesmæssige nuancer i denne udgivelse, og som sagt ... jeg er helt solgt.

Da jeg lyttede den igennem og fulgte med i teksterne samtidig havde jeg vitterligt en film kørende inde i hovedet. Jeg kunne se historien for mig og jeg fik en enorm lyst til at skrive en apokalyptisk historie der var baseret på følelserne og stemningen i det her album.
Og hvis man sætter sangene i en anden rækkefølge, så VIL det faktisk give en kronologisk historie.

Selve musikken er enormt storladen, meget af det er klassisk inspireret (hvilket ikke er usædvanligt for metal musik generelt, men flere af medlemmerne af bandet er også klassisk uddannede). Man burde lave musicals ud af Kamelots albums! :-)

Og så glæder jeg mig enooormt meget til september 2015, hvor man kan opleve dem i Viften på Rødovre. Årh, det bliver godt!






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar