søndag den 29. december 2013

Tristan & Chiaki - Virus - Lene D Møller & Ronny Reffelt


I fem år har Tristan og Chiaki boet i de hvide celler. Deres hukommelse er blevet holdt kunstigt nede af medicin, så de intet kan huske om deres fortid. På Direktørens ordre har deres DNA undergået en forandring, så de begge har overnaturlig styrke og udholdenhed. Intens og brutal kamptræning har yderligere skærpet disse evner.

Da de til deres overraskelse en dag finder deres celledøre ulåste, flygter de fra det underjordiske laboratorium, kun for at opdage en ødelagt verden. Kampen for overlevelse, og svar på deres oprindelse, tager nu sin begyndelse.


Jeg er blevet bedt om at anmelde denne bog, som jeg må tilstå ligger en anelse uden for min normale "læse comfort zone", da de er en science fiction bog og ydermere en ungdomsbog.

Det er en grum verden, der beskrives. Tristans og Chiakis fædre har været med til at udvikle en virus, der sorterer alle svage individer fra. Alle der i forvejen havde sygdom i kroppen, kunne være sikre på at blive udslettet, når først virussen blev sluppet løs.
I skæbnetimen opdager deres fædre, hvad firmaets virkelige intention med virussen er og forsøger at flygte, men bliver brutalt nedslagtet. Kun Tristan og Chiaki overlever attentaterne, og bliver indespærret i fem år.
Det er tunge skæbner for børn, må man sige, men heldigvis bliver deres hukommelser medicinsk modificeret, ellers havde det da ikke været til at holde ud.

Da de endelig undslipper er de derfor helt uvidende om den ødelagte verden, der ligger udenfor dørene, og stor er deres overraskelse, da de opdager at der er folk, der har overlevet virussen. Også ud over dem, der har betalt sig til en ny tilværelse på de flyvende kolonier.

Lene D Møller og Ronny Reffelt mødte hinanden på et online-skrivekursus, og blev enige om at skrive en bog sammen. Før udgivelsen af bogen havde de aldrig mødt hinanden, hvilket jeg tænker må være en meget, speciel måde at mødes på.
Derudover kunne jeg aldrig selv forestille mig at skrive en bog sammen med en anden person. Jeg ville simpelthen få kriller over ikke at være i total kontrol over processen og resultatet.

Men jeg synes egentlig at Lene og Ronny slipper ret godt fra den svære proces. Jeg har ladet mig fortælle at de hver især er ansvarlig for hver deres hovedperson, og det er kun når man kigger bevidst efter det, at man lægger mærke til at det er to forskellige mennesker der står bag bogen. For der er naturligvis forskel i skrivestile, formuleringer og beskrivelser, men det er forbavsende lidt. Igen taget i betragtning af at de har skrevet på skift.

Bogen skifter mellem Direktørens og de to børns synsvinkler og helhedsindtrykket er derfor meget filmisk. Forfatterne bruger det også til at give historien fremdrift og forfalder ikke til den typiske fejl med at beskrive samme sag, fra begge sider. Så det er bestemt et plus.

Historien og plottet er også sammenhængende og fornuftigt, og også rimelig plausibelt, for kan vi nogensinde vide os sikre for skrupelløse pengemænd, hvis de pludselig stod med en dødbringende virus mellem hænderne?

Mit eneste ankepunkt, er - og det kan være at det er uberettiget, da her er tale om en ungdomsbog - at jeg gerne ville have noget mere fyld på historien. Kapitlerne var noget korte, og jeg synes derfor at man ikke når at komme helt i dybden med personerne, Tristan især. Chiaki er nok den, der har mest dybde af de to.

I det hele taget synes jeg at det er en ganske udmærket, spændende og let-læst debutroman for unge.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar