lørdag den 30. november 2013

Solens Følge - Den ældste myte 2 - Boris Hansen





Dette er Den Ældste Myte
om Lytteren, der hører og forstår, hvad verden siger
om Jægeren, der bevæger sig som vinden
om Drømmeren, der drømmer på tværs af tiden
om Abens Håndlager, der vil drive Den Skyldfri til mord
- og om Fortælleren, der vil give historien nyt liv.
 
Dette er anden bog i trilogien Den ældste myte, som jeg er blevet bedt om at anmelde.
Første bog i serien var jeg jo ret begejstret for, hvilket kan læses her, og jeg vil sige at nr. 2 helt bestemt er en værdig efterfølger.

De seks danske børn, som ved et tilfælde snublede over Den Ældste Myte, besejrede i første bind dæmonaben og undgik kun med nød og næppe at profetien blev opfyldt. Profetien som siger at hvis det lykkes Abens Håndlanger at drive Den Skyldfri til mord, vil solen slukkes og jorden vil henligge i mørke.

Og det bringer mig så faktisk til det eneste ankepunkt jeg har på selve bogens grundtema. Måske er det fordi jeg har overset noget (jeg har det med at sluge bøgerne, når jeg er godt underholdt), eller også halter præmissen et eller andet sted. For ganske vist lykkedes det vores hovedpersoner at undgå mordet, men i de gamle sagn, som oprulles i bogen, fortælles det jo netop at myten har slået til flere gange, hvor det lyder til at mordene netop ER lykkedes.

Måske er det også fordi jeg ikke ofte læser fantasy, men det virker lidt ... uambitiøst af Myten. Ét mord? Kun ét? Hvis man har magt til at skabe en myte som denne, hvorfor så nøjes med det? Og hvorfor i det hele taget skabe en så kompliceret myte?

Nåh, men når det så er sagt, så er det faktisk det eneste kritiske jeg har at sige om bøgerne.

I bog nr. 2 er myten blevet læst igen. I bog nr. 1 opfordrede Emma Brille til at nedfælde myten. Han skrev alle deres hændelser ind i sin internetdagbog, men da det gik op for ham, hvad det indebar, skyndte han sig at slette den igen. Desværre nåede nogle drenge at læse den inden, og så var Myten på vandring igen.
Da tegnene begynder at vise sig, bliver børnene klar over at de er de eneste, der kan hjælpe de nye ofre for Myten og forhindre det kommende mord.
Og inden længe går det op for dem, at der er flere end dem, der har interesse i at Myten er dukket op igen.

Boris Hansen skriver rigtig godt. Sproget er godt, flydende, letlæst og varierende. Spændingen fører læseren fremad, og der ingen tegn på usikkerhed. Boris Hansen ved hvor han er på vej hen (hvilket også får mig til at tro at det må være mig, der har overset noget i ovenstående ankepunkt), og handlingen glider smukt derudaf.

Han formår både at være spændende og morsom, som fx i nedenstående passage. Jeg er en sucker for tør humor, så denne storelsker jeg naturligvis:

Philip bemærkede, at begge de fremmede var en smule mørke i huden. "Vær hilset," sagde han. "Taurus fortæller, at I er rejst langvejs fra, men han sagde ikke hvor langt. Marokko? Algeriet?"
"Lolland," svarede den ene af de to krigere, og den anden nikkede bekræftende. "Solens Følge i Sakskøbing sender deres hilsener og håb."

Bøgerne kan anbefales til alle fantasy læsere, og selv om det nok er ungdomsromaner, så kan voksne stadig læse med.

Nårhja, og så elsker jeg henvisningen til Baba Yaga. En virkelig dejlig sagnskikkelse. :-)

Jeg vil glæde mig til at læse afslutningen også for at se om det lykkedes dem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar