Mytens forbandelse - Den ældste myte 1 - Boris Hansen

Dette er Den Ældste Myte

om Lytteren, der hører og forstår, hvad verden siger

om Jægeren, der bevæger sig som vinden

om Drømmeren, der drømmer på tværs af tiden

om Abens Håndlanger, der vil drive Den Skyldfri til mord

- og om Fortælleren, der vil give historien nyt liv.

Jeg er af forlaget Rosenkilde & Bahnhof blevet spurgt om jeg ville anmelde fantasy-serien "Den ældste myte", skrevet af Boris Hansen.
Nu er jeg generelt ikke voldsom fan af fantasy, og Boris Hansen har i øvrigt også gjort sig uheldigt bemærket i min sfære, da han og jeg var nomineret i samme krimikonkurrence hos Husets Forlags for snart mange år siden, og han så oven i købet vandt den!
Men det må så også betyde at han er en god forfatter, så jeg endte med at sige ja. :-)

Og det er jeg faktisk glad for, for jeg blev positivt overrasket. Jeg havde mine fordomme, og forventede konstant at bestemte ting skulle ske, men da de ikke gjorde det, måtte jeg jo æde mine ord og bare læse.

Første bind i "Den Ældste Myte" hedder "Mytens Forbandelse" og har seks børn som hovedpersoner. Der er de tre søskende, Jeppe, Nadja og Adrian, Adrians venner; Brille og Emma og Jeppes ven, den meget selvcentrerede Philip Mortensen.

Børnene finder - i et gammelt forladt hus - et ældgammelt vævet tæppe, der skildrer nogle scener fra meget gammel tid. Pudsigt er det, at der på tæppet er seks forskellige personer, i forskellige scener.
Scener som de inden længe også befinder sig selv i, og der begynder at ske ting, som ikke kan bortforklares.

Så vil jeg faktisk ikke afsløre mere. Ikke andet end at børnene her bliver viklet ind i myten uden mulighed for at undslippe, og så er rammen jo sat.

Boris Hansen skriver godt. Hans sprog er letlæst uden at være simpelt. Det er varierende med et godt flow, der fører læseren frem i historien med et fast greb.
Persontegningerne er måske tæt ved at være stereotype; Emma, der er den forsagte pige, der har det slemt derhjemme, Brille, nørden med naturvidenskaben, Nadja, den tvære pubertetspige, Jeppe, den dovne teenager, Philip, den selvcentrerede og så Adrian, som vel kan betegnes som hovedpersonen, og som er relativt normal.
Det gør dog egentlig ikke noget, for de spiller godt sammen og udfylder de roller de skal.

Jeg har - samtidig med bog 1 i serien - også fået bog 2, som jeg vil kaste mig over. Og nu endda spændt og med glæde. :-)

Hov, det skal i øvrigt nævnes - som det også står beskrevet på flappen på bogen, at forfatteren er IT nørd, hvilket har resulteret i en meget flot hjemmeside, hvor man kan se billederne fra det vævede tæppe, mytens rejse og meget mere.
Det komplementerer flot bøgerne, og giver altså hele serien et meget smukt finish.

Jo, den kan godt anbefales.