søndag den 4. oktober 2009

Hundenes Nat - Lone Mikkelsen

Lone Mikkelsen kender jeg personligt. Hun udgiver på samme forlag som mig, og jeg mødte hende for nylig til forlagets efterårsreception. Et par dage efter var jeg på biblioteket, og dér stod hendes nyeste udgivelse og faldt mig i øjnene. Så måtte jeg jo lige have den med.

Den handler om en kvinde i renæssancetiden, der må forlade sit hjemsogn pga. følgerne af en kærlighedsaffære, som ikke lige lader sig skjule så let. Hun slutter sig til et pilgrimstog, der drager til Italien, hvor hun ad forunderlige omveje bliver fyrstindens amme.

Desværre – havde jeg nær sagt – må hun til sidst atter drage hjem, hvilket ikke lige går så godt. Og så har jeg vist ikke sagt for meget. :-)

Bogen er velskrevet og Lone har et rigtig godt og malende sprog, så man ikke har noget problem med at forestille sig hverken personer eller omgivelser.

Skurken i denne historie er i mine øjne helt klart religionen. Nu har jeg selv et lidt anstrengt forhold til religion (i hvert fald den fanatiske af slagsen) og både slutningen og hovedpersonens flugt fra Danmark, skyldes da også religionens snæversynethed.

Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om alt det dårlige som religion har ført med sig gennem tiderne. Jovist, mange føler sig styrket af deres tro, men de kvinder, der blev stemplet som hekse, de kvinder, der måtte lide skam og død fordi de fik barn uden for ægteskab osv. har nok set anderledes på det.
Hvem mon der opfandt historien med Eva og Kundskabens Træ? Og videreførte den?

Var det alene for at holde kvinden nede hvor hun hører til? Hvorfor i alverden skulle kvinden have skylden for alt skidt i verden, når det som oftest (historisk set) er mændene der begår dem?
Ja ja ja … jeg ved godt jeg lyder noget rødstrømpeagtig nu, men ikke desto mindre …

Desuden så har historien med Kundskabens Træ altid irriteret min blindtarm. Hvad er det for en Gud, der straffer folk for at søge kundskab/visdom? Man kan godt se hvor middelalderens præster har deres tankegang fra. Det var jo bedst at pøbelen ikke lærte at læse, for så kunne de aldrig modsige præsternes åh så vise ord.

Puha … som det kan ses, så har jeg lidt et anstrengt forhold til religion. :-)



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar