fredag den 6. maj 2016

Menneskesønnen - Den 8. bog om Satan - Maya Salonin

Satan, Guds modstander. Den Onde Selv, kaldes han, og han er både frygtet og forhadt blandt mennesker.
Intet kunne være mre forkert.

Satan er den eneste sande humanist blandt de udødelige skabninger, som befolker vores verden og verden efter det kødelige livs ophør.

Han forbrød sig mod Gud, men menneskerne har han altid elsket.

Han har levet iblandt os, levet som én af os i flere generationer, end de fleste ville kunne fatte. 

Han har været her siden begyndelsen - siden før begyndelsen - og dette er hans historie.

I denne bog fortæller den faldne engel selv om skabelsen, livet og menneskehedens historie - både før og efter døden.



Nu er jeg endelig nået til den sidste bog i serien om Satan. Forlaget Kandor udskrev en konkurrence hvori de bad danske forfattere om deres bud på Satan, og de 7 forslag der er kommet (ud over mit) er fantastisk varierede og fantasifulde.
Det har været en utrolig rejse og det har til stadighed fascineret mig at vi har grebet samme emne så forskelligt an.

I Maya Salonins fortælling følger vi Satan helt fra begyndelsen, fra før verden var et beboeligt sted og vi møder Gud, som er lige nøjagtig så behagesyg og blind, som jeg altid har forestillet mig ham.
Maya Salonin giver et bud på skabelseshistorien og religionens begyndelse på en helt anderledes og noget uventet måde, og jeg er fascineret og betaget.

Derudover er bogen godt skrevet og med en tilbageholdenhed der grænser til resignation, så jeg efter endt læsning følte mig helt trist og vemodig. Gud havde så meget at give, og gav så uendelig lidt.
Hvilket totalt afspejler virkeligheden, og det er måske det, der gør mig trist.

Tak Maya Salonin, det var en stor læseoplevelse og en værdig afslutning på en serie, der har bragt så mange spændende bud på et begreb vi alle kender.

Og tak til Forlaget Kandor. Du tør noget som de andre forlag ikke gør. Thumbs up!

Forlaget Kandor
Sider: 66
Eget trykt eksemplar



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar