onsdag den 29. juli 2015

Urværksprinsen - Djævelske Mekanismer 2 - Cassandra Clare


I det victorianske Londons magiske underverden har Tessa Gray fundet sikkerhed hos Skyggejægerne. Men snart kan hun igen være et bytte for den mystiske Magister, der har skumle hensigter.

Will, Jem og Tessa opdager, at Magisterens krig mod Skyggejægerne er dybt personlig. Han giver dem skylden for en tragedie, der skete for mange år siden, og som smadrede hans liv.
For at udrede fortidens hemmeligheder rejser trioen til en herregård fuld af ufortalte rædsler. Da de møder en urværksdæmon, der giver Will en advarsel, indser de, at Magisteren kender deres mindste skridt, og at en af deres egne har forrådt dem.

Da den farlige jagt på Magisteren og sandheden bringer vennerne i fare, finder Tessa ud af, at når kærlighed og løgne blandes, kan det korrumpere selv det reneste hjerte.



Gudfader, sikke en ringe bagsidetekst. Nu hvor jeg skulle gengive den til anmeldelsen her, er jeg da ikke helt sikker på at redaktionsmedarbejderen på Borgen og jeg har læst den samme bog. :-)
For det første fordi den flere steder er dårligt formuleret (måske den bare er kørt gennem Google Translate) og for det andet fordi det nogle steder ikke giver mening.

Måske har jeg også bare lyttet til en helt anden bog. ;-)

Den bog, som JEG lyttede til var jeg i hvert fald ret begejstret for. Vi følger stadig Tessa, som bor på Instituttet, der styres af Skyggejægere (nephilimer), men hun ved stadig ikke hvad hun er.
Er hun en underjordisk? En mondan? En del nephilim?
Hendes herkomst er i det hele taget omgæret af mystik for Magisteren har selv udtalt at han har skabt hende, men vil også samtidig have fat i hende og giftes med hende. For at bruge hendes evne som formskifter til en plan, som ingen kender omfanget af.

Der på instituttet bor hun sammen med skyggejægerne Jem og Will. Jem, som er godheden selv, altid rar og forstående, men til gengæld døende. Og så Will, som er antihelten, kynisk, sarkastisk, hemmelighedsfuld og afstandstagende, men åh så smuk.

Og så er trekantsdramaet sat. Jeg er først nu begyndt at læse YA bøger og kan forstå på flere bloggere at de er ved at være RET trætte af de konstante trekantsdramaer, der åbenbart altid skal være til stede i YA-bøger.
Det kan jeg sådan set godt forstå for allerede i mit første rigtige bekendtskab med genren, måtte jeg rulle med øjnene over pigens kvaler. Come on ... vælg nu den rigtige, for himlens skyld! ;-)

En anden ting, der virkelig, virkelig irriterede mig - og lad det være en advarsel til dem, der vil servere historier for mig, som jeg skal læse (aka betalæsere *hint hint*) - er at hver gang nogen var forpustede, stakåndede eller ophidsede, så steg og sank deres brystkasser (og eller bryster).
Steg og sank ... et absolut no-go. Jaaaa, jeg ved det. Det er et godt udtryk for det er jo det, der rent faktisk er synligt, men ... dybt suk ... det er altså bare for Cartland agtigt.

Men bortset fra det! Så er jeg faktisk ret betaget af Cassandra Clares serie her, og da jeg kan forstå at hendes første serie (Dødens Instrumenter) endda er bedre, så bliver jeg nok også nødt til at læse den på et tidspunkt.

Bog 3: Urværksprinsessen, kan så desværre ikke lånes som lydbog på ereolen, så jeg må vel hellere få bestilt den sidste bog i serien i trykt format, OG bliver nødt til at smide den ind foran mine anmelderbøger. ELLER ... jeg kunne jo også lige vente og se om den ikke kommer som lydbog på et tidspunkt.

I hvert fald bliver jeg nødt til at læse den, for nu vil jeg da gerne vide hvordan det hele ender. :-)



Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03678-2
Sider: 400
Medie: Lydbog - 17 timer og 11 minutter - Oplæst af Stine Prætorius

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar