torsdag den 1. maj 2014

Kbh Noir - Martin Dan Rasmussen

Bagsidetekst:
Danmark har mistet sin uskyld. Terrorangreb, borgerkrig og en mindre revolution har gjort, at grænsen mellem rigtigt og forkert er visket ud. Våben kan købes som almen dagligvare og må anvendes til forsvar. Selvtægtsmænd og privatdetektiver er et lovligt og privat alternativ til politiet og alt er til salg.

I denne gråzone trives Klaus Lerchenfeldt, tidligere kriminel, nu privatdetektiv. Han ønsker at være din bedste ven og den værste fjende for den, du ønsker, så længer du betaler de rette penge.
For Klaus er alt forretning, pengene dikterer hans loyalitet, og hans eneste motto i livet er, at alt er tilladt, så længe man er professionel. Intet er personligt, det er kun forretning.

Klaus engageres dog personligt, da hans fortrængte fortid dukker op til overfladen som følge af et angreb på sin person. Her starter en jagt efter, hvem der kender Klaus' dybeste og mørkeste hemmelighed, gennem Københavns og menneskets mørkeste afkroge.

Jeg har fået denne bog til anmeldelse, og vidste egentlig ikke ret meget om den, andet end at den lød spændende og anderledes i forhold til de andre jeg normalt får tilbudt.

Nu er jeg så nået til vejs ende, og ...

WOW, what a ride!


Det tog mig ca. en side eller to, men så var jeg fanget. Og jeg mener helt fanget, for jeg har læst i den i hvert ledigt sekund. Den eneste grund til at jeg har været næsten halvanden uge om den, er fordi der har været så meget virkeligt liv, der trængte sig på. :-)
Det sidste læste jeg her til aften, mens jeg halvhjertet rørte rundt i en lettere påbrændt sovs.

Bogen er fortalt i jeg-form, hvilket jeg normalt ikke er særlig tosset med, men i denne bog fungerer det perfekt. Klaus Lerchenfeldt er privatdetektiv, men som han selv siger, så ligner han overhovedet ikke Humphrey Bogart. Han er en usympatisk skiderik, der kun er sig selv nærmest og alt er forretning for ham. Det skulle man tro at man lynhurtigt blev træt af, men der er tilpas meget drengerøv over ham til at man alligevel holder af ham.

Citat: "Lad mig lige ryge en cigaret, så skal jeg fortælle dig en historie, der vil få dig til at indse, at jeg er, hvad jeg påstår jeg er. En professionel og kynisk forretningsmand. Et røvhul med licens fra staten til at røvrende og ødelægge liv, som det passer mig."

Historien foregår i et alternativt nutidsdanmark, der ligger i ruiner efter et terrorangreb. En frygtelig dystopisk virkelighed, som man desværre alt for let kan forestille sig kunne ske. Det gør hele præmissen så virkelighedsnær at det virker skræmmende. Det kunne lade sig gøre, og er det virkelig sådan et samfund vi ville blive, hvis det var?
Den tanke i sig selv er vanvittigt skræmmende, for der er ting i bogen, der virkelig fik det til at vende sig i mig.

Det er en fantastisk historie, der går fra rå, til barsk, til gusten, til barbarisk, til skræmmende, til afskyvækkende for så at ende i et inferno af forviklinger hvor man ikke kan vide hvem man kan stole på, hvis overhovedet nogen.
Grænserne for rigtigt og forkert er delvis forsvundet, og der er absolut intet politisk korrekthed i bogen. Selv hovedpersonen når vel at ryge mindst tusind cigaretter undervejs. :-)

Jeg vil overhovedet ikke fortælle noget om handlingen, for jeg vil ikke berøve kommende læsere for fornøjelsen af at blive suget ind i Klaus Lerchenfeldts univers. Man bliver revet med fra de første sider og fanges omgående af den hæsblæsende historie med farverige personligheder, der lyser op i alt det sorte.

Jeg kan forstå at det er Martin Dan Rasmussens debutroman udi krimi/thriller genren, og jeg må sige at jeg er meget imponeret. Bogen er et forfriskende bud på en efterhånden lidt fortærsket krimigenre, den er anderledes, nyskabende og absolut læseværdig.

Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar. Et godt og helstøbt produkt med en meget fængende og stemningsmættet forside.






Og bogtraileren kan ses her:


(Af en eller anden grund kan jeg ikke indsætte youtube klippet, men linket er der i hvert fald)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar