onsdag den 19. februar 2014

Stalkeren - Chris Carter

Bagsidetekst:
Liget af en ung, uidentificeret kvinde findes i en nedlagt slagterforretning, og dødsårsagen er uvis. Hendes krop synes urørt, men hendes læber er omhyggeligt syet sammen. under obduktionen bliver situationens alvor og rædsel for alvor klar, og kriminalassistent Hunter fra Los Angeles' politis specialenhed tilkaldes for at overtage efterforskningen.

Uha, man kan jo næsten ikke sige mere om bogen, end bagsideteksten her antyder. Ikke uden at ødelægge læseglæden for andre, og når det netop er krimier, så er det jo lysten til at gætte med og løse gåden, der er det bærende, så jeg vil slet ikke afsløre mere.

Som det kan ses af de forudgående omtaler af Chris Carters bøger, så bliver jeg mere og mere betaget. Hans personer er måske set udefra en anelse stereotype; der er Hunter, som er enspænderen, kvindebedåreren og vidunderbarnet. Så er der hans sidekick; Carlos Garcia, som er af puerto ricansk afstamning, den lidt blødere fyr med en kone i hjemmet, som holder sammen på det hele. Og en kvindelig politidirektør, der er barsk, men står inde for sine assistenter med hud og hår.
Det er jo set før, også sammensætningen af personerne. Men de har noget specielt over sig. De er meget sympatiske, og Robert Hunter, selv om han måske er stereotyp, virker meget sympatisk og man irriteres derfor ikke over det.

En anden ting, som tiltaler mig ved bogen er hans analytiske og metodiske tilgang til ting. Der er lidt Sherlock Holmes over hans konklusioner ind imellem, og det gør det kun endnu bedre.

Jo, jeg må nok tilstå at Chris Carter har fået sig en ny fan. Han kan sgu sit håndværk. Den eneste fejl jeg er stødt på, er et umotiveret synsvinkelskift i en actionscene, men det kan jeg godt tilgive ham. Resten gør han altså bare fænomenalt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar