mandag den 6. januar 2014

Herodes' ring - Magerne 2 - Kent Carlson

Bagsidetekst:
I første bind - Sjælekvant - sagde Kirsten ja til Johans frieri, og nu skal brylluppet stå. Hele arrangementet er lagt i Kirstens hænder, og hendes påfund kommer til - i den grad - at overraske den måbende Johan. Brylluppet byder også på uventede, men glædelige begivenheder - ikke kun for Kirsten og Johan - men også for Kirstens gode veninde Maya, og hendes forlovede: Kaj.

Et bryllup kræver en bryllupsrejse! Og efter sin fars anbefaling, har Kirsten planlagt turen til Marseilles i Sydfrankrig. Og det er her, alt det mystiske begynder at ske. Hvad er det for en mand, der åbenbart stræber dem efter livet? Og hvorfor? Og hvorfor opfører Johan sig pludselig så underligt - som en zombie?

"Herodes' ring" tager tråden op fra "Sjælekvant", og byder på endnu mere sød romantik, erotik og mystiske hændelser i Magernes tilværelse. Og ikke mindst får Johan og Kirsten endnu mere indblik i Mogens' - Kirstens fars - religionsteorier. Teorier der virker meget kontroversielle, og som forklarer Jesus liv og død på en helt anden måde, end den vi traditionelt er vokset op med.
Vi kommer igennem endnu et par regressioner, og sågar et par tidsrejser, hvor Magerne med egne øjne ser, hvad det egentlig var der skete for 2000 år siden. Herodes' ring, som Johan har fundet, antydes, at have spillet en ikke så ringe rolle ved Jesus' korsfæstelse.
Men hvilken? Og hvad er det egentlig ringen kan?

I anden del af serien om Magerne (jeg ved ikke hvor mange bind, der er planlagt i serien) fortsætter historien om magerne Kirsten og Johan. Kirsten er sjæleseer og Johan er en hånd. Og en hånd skal være helt ren i sjælen. Faktisk var Jesus også selv en hånd, og i kraft af disse evner var han i stand til at heale.

I det hele taget udfordrer bogen mange af biblens skrifter omkring Jesu liv og især død, og den del finder jeg meget interessant. I bogen er der mange henvisninger til og eksempler på gamle skrifter, og nu er jeg ikke lige selv så velbevandret i netop den tid (jeg tullede rundt i perioderne et par hundrede år før det), men de ting, som jeg kendte til var i hvert fald korrekte, og resten virker troværdigt på mig.
Det er jo sin sag at udfordre de gængse teorier, og hvis man gør det, bør man have facts på plads, og det virker det til, i det her tilfælde. Eller også er forfatteren bare overbevisende nok.

Så historien er spændende, altså den del af det, der vedrører de gamle myter og historier. Jeg må nok tilstå at Kirsten og Johans daglige verden keder mig en anelse. At Kirsten og hendes far er økonomisk uafhængige er jo fint (og gør det nemmere for dem at forfølge deres kald), men de ekstravagante vaner virker nærmest som ... et barns udlevelse af fantasier om ustyrlig rigdom.

Og så har jeg ankepunkterne fra bog nr. 1.

Sproget i dialogerne fungerer ikke, synes jeg. Det virker for påtaget ungdommeligt, og selv i farlige, dramatiske eller følelsesmæssige situationer kommer der bemærkninger, som falder igennem.

Korrekturen og tegnsætningen har jeg også været efter i sidste anmeldelse. Jeg synes at mange af kommaerne er meningsforstyrrende, og så er det en uskik at bruge versaler på den måde.

Til gengæld må man sige at forfatteren er konsekvent i sin stil, så hvis man kan forliges med den, så er der altså en interessant historie bagved.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar