tirsdag den 10. august 2010

Konkyliesamlerne - Rosamunde Pilcher

Det her er en absolut vidunderlig bog. Jeg har haft den stående på hylderne i årevis, men titlen var så kedelig, at jeg aldrig har haft den åben.

Nu hvor jeg har læst den, kan titlen slet ikke være anderledes, og jeg glæder mig næsten til at jeg kan genlæse den.

Vi følger en engelsk familie i tre generationer, hvor vi følger de forskellige familiemedlemmer, men hvor Penelope Keeling er hovedperson. Personerne er så godt skildret med både dårlige og gode sider, at man både græder og smiler over denne bog. Man harmes over to af Penelopes to børn, der bare ønsker at hun skal sælge sit elskede maleri "Konkyliesamlerne", så de kan få andel i pengene, og har ondt af den sidste datter, der så absolut er den mest sympatiske, men som man godt kunne unde noget kærlighed.

Absolut fremragende.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar