søndag den 22. februar 2015

Outlander

Jeg har en manisk åre i mig. Det vedgår jeg gerne.
Af og til finder jeg noget at gå helt amok over, men det er efterhånden ved at være lang tid siden sidst, så jeg havde faktisk helt glemt hvordan det føltes. :-)

Det ved jeg så nu. ;-)

Her i sidste weekend blev jeg ramt af en virus med tilhørende forkølelse og indvendigt brændende kranie/svimmelhed og generel elendighed. En skrivebuddie talte om TV-serier, så jeg tænkte at det vist var tiden til at genoptage bekendtskabet med det visuelle medie, da det er virkelig, virkelig lang tid siden at jeg har set andet end børne/ungdoms TV pga Mini-Eiben. :-)

Jeg surfede gennem Viaplays serieliste og faldt over en serie ved navn "Outlander". Den lød spændende, havde et historisk islæt og var kun på 8 afsnit, så det var jo overkommeligt. Og ... så har jeg vist ikke været i virkeligheden siden. ;-)

Den handler om Claire Randall, en kvinde, der har tjent som feltsygeplejerske under 2. verdenskrig. Efter krigen genforenes hun og hendes mand og tager på en 2. bryllupsrejse til det skotske højland. Ikke alene for at genfinde hinanden efter krigen men også for at lede efter Franks (gemalen) aner.
Ved Samhain (højlandsk halloween) overværer de druidernes dans ved en stencirkel og da Claire dagen efter går derop, rører hun ved stenene og bliver hvirvlet tilbage i tiden til 1743.
Og herfra går historien slag i slag. Hun skal akklimatiseres og prøver med al magt at vende tilbage til stencirklen, men den skotske klan, som hun endte i favnen på, er langt fra sikker på hende. Hun er englænder i en tid hvor skotterne så bestemt ikke var glade for dem.
I 1743 møder hun en skotte ved navn Jamie Fraser, og som er *henført suk* en mand i den aller ypperligste forstand. Han forsvarer kvinders ærer, slås så det brager og er rebel og med i organiseringen af det kommende skotske oprør. Og så er han pivlækker, hvilket også hjælper ret godt. ;-)

Da jeg så havde set de her afsnit, brændte jeg efter mere, for afsnit 8 blev afsluttet med noget af en cliffhanger og her finder jeg så ud af at hele serien er baseret på en bogserie ved navn "Outlander" af Diana Gabaldon. Der findes åbenbart en kæmpe fanbase for det her som er næsten lige så stort som "Games of Thrones". Hendes bøger har solgt i over 20 mio eksemplarer verden over, bare ikke på dansk.
Så jeg fik fluks bestilt de første 3 bøger i serien (3 moppedrenge á hver mindst 850 sider), og har da også kastet mig over dem, for næste afsnit sendes først den 4. april, og så lang tid kan jeg sørme da ikke vente. c,")

Men det der også trigger min fanatiske fascination er hele stemningen i dem. Det minder mig om Barbara Erskines "Stemmer fra fortiden", en bog som også er vanvittigt fremragende, og jeg blev vildt misundelig. Og tændt. Jeg vil sgu også skrive en bog med sådan en stemning. Det MÅ jeg da kunne!!

Nåh, men inden længe vil I få en boganmeldelse på den første bog, og hvis I ikke har set TV-serien, så gør det!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar